- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
80

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den katolske Skik med hurtig Begravelse endnu var efter
Reformationens Indførelse. Hos Befolkningens store Mængde
holdt den sig uforstyrret endog ud over Aar 1600. Og hos den
rigeste Adel krævede den, at et Slægtled skulde være gaaet bort,
førend den kunde rokkes. Thi ingen, der var opvokset med det
Indtryk fra Katolicismens Dage, at Død og Begravelse næsten
var eet og samme, kunde forvinde det- Det var som brændt ind
i Sjælen dette: ved en Herredag i By f. Eks., om Morgenen at
have set en Bekendt munter og rask, faa Timer efter høre om
hans Død og maaske, før Døgn var rundet, se ham paa Baaren
omgiven af Kertedrenge bæres frem af tavse Munke mellem
Trængselen til den hastigt murede Grav under Gulvet i Vor Frue.
Landets ypperste Mand, Borgeren i sin aabne Bod, gamle og unge
Kvinder i Stimmel paa Bislag, Gadedrengen standset i sin Leg,
alle grebes de i saadant Nu af en og samme Følelse: lynslagen
Ærbødighed for det store ubekendte, der drog forbi. – Først
efter Christian III’s Død, da en ung Konge og nye Synsmaader
kom til Magten, og da det Slægtled, der havde oplevet katolske
Begravelser, begyndte stærkt at tyndes, kunde der være Tale om
Afvigelse fra det gamle.

Maaske var det selve Christian III’s, den første lutherske
Konges Begravelse, der gav Eksemplet. Han døde paa Koldinghus
Nytaarsdag 1559 og blev begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense
den 13de Februar, altsaa først seks Uger efter. Meget kunde
her forklare den lange Udsættelse. Tronfølgeren kom sent til
Koldinghus, mange Forberedelser skulde træffes og Liget føres
til Vands og til Lands til Odense. Da Christian II døde paa
Kallundborg Slot den 25de Januar samme Aar, gentog noget af
det samme sig. Begravelsen fandt Sted i Graabrødre Kirke i
Odense en Uges Tid efter Christian III’s. Her blev altsaa omtrent
tre Ugers Afstand mellem Død og Begravelse. Endnu videre gik man
ved Gustav Vasas Død Aaret efter. Han døde paa Stockholms Slot
den 29de September, men blev tillige med sine to forudgangne
Dronninger først begravet i Upsala Domkirke den 18de December[1].
Med disse Kongers Jordefærd var der sat en klar Tidsbestemmelse
for Hæder efter Døden: En regerende Konge stod allermindst seks,
en afsat Konge fire Uger over Jorden
, Det var en Form for Hæder,
der vel


[1]
J. E. Tegel: Erik XIV’s Historia, utg. af A. A. Stiernmann.
(Stockh. 1751.) S. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free