- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
40

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hver Gang Hovedpersonerne af Træthed tav, tog saa vidt muligt
de tilstedeværende Slægt og Venner atter fat paa Salmerne. Og
hvor man saa begyndte, hvor mange og hvor lange Salmer man end
sang igennem, saa lød enkelte af Versene just ved denne Lejlighed
med en særlig uhyggelig Klang. Det var, som om der var et usynligt,
giftigt Væsen til Stede, der summede omkring, og som det ikke var
muligt at faa ud. Der var Helvedbrum i Stuen. Hør hvor det lød:

         Den evige Ild skulle I nu faa.
         Med grumme Djævle, som her nu staa,
         Forbandede skulle I vorde.
         Jeg vil eder med Retvisheden slaa.
         Fordømte skulle I heden gaa
         For Synden, som I gøre turde.

         Ret Dom skal Gud da skaffe
         Denne Verden ugudelig,
         Med Helvedes Ild dem straffe
         Som levet have syndelig.
         Thi Djævelen og hans Skare,
         Mammonister og Hyklere med,
         De skulle til Helvede fare
         Og pines i Evighed.

Mammonister! (Fig. 9) ak, havde ikke alle Slægtningene og
Vennerne et godt Øje til Mammon? Havde de ikke for lidt siden
været med til at behandle den døendes sidste Vilje herom som
en yderst vigtig Ting? Og, ærligt talt, var der en eneste
iblandt dem, som ikke gerne vilde være den døendes
Hovedarving? - Nej, nej, det kunde ikke gaa saa haardt
til. Det var Glæde
, Bryllupsglæde, man efter Skriften gik ind
til i Døden. – Men

         Naar Kongen da monne indkomme
         Sine Bryllupsgæster at se,
         Hvo for hannem monne forstumme,
         Han faar den evige Ve!

Der var det igen! Bestandig det samme.

         En uskikkelig Gæst fandt han da dèr,
         Havde ikke Bryllupsklæder paa:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free