Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rent udvortes set betegnede denne Forsamlingens kirkelige
Virksomhed sig som et nyt og senere Led. Meget ofte faldt
nemlig et Sygeleje i tre bestemt adskilte Afsnit: Først
Sygdommen indtræder, og Slægt og Venner iler til. Dernæst,
naar Nadver og Lægeraad forgæves er anvendt, ordnes alt
betænksomt med Døden for Øje. Her havde i tidligere Tid
Slægts og Venners Virksomhed haft sin naturlige Grænse.
Nu føjedes et nyt og tredje Afsnit til, hvor de samme Slægt
og Venner pludselig slog om, erklærede alt, hvad de nys havde
forhandlet om, for ganske ligegyldigt, Verden for en Jammerdal,
og det ene fornødne for himmelvidt forskelligt fra, hvad man for
lidt siden med saa megen Alvor havde betegnet som det ene
rigtige og nødvendige. Rent udvortes stak dette sidste Led af som
noget nytilføjet og uvant. Det var præget af en uslidt Voldsomhed,
der paa een Gang røbede Uøvethed og Dybden af den Rædsel, alle
nærede for Djævelen. Ingen, der læser Beskrivelserne, kan være i
Tvivl om, at her ofte hos de enkelte laa en inderlig religiøs
Overbevisning til Grund, men tillige: at som man her tog paa
Veje, kunde man umuligt i Længden blive ved.
En Hovedperson ved denne kirkelige Afslutning var naturligvis en
Gejstlig, Sognepræsten. Han havde været tilkaldt for at give
Lægedoms-Nadveren og stundom hjælpe med ved Valg af Salmer og
ved Testimoniets Affattelse. Nu indtraadte hans egentlige
Kulminationstid. Naar han kaldtes anden Gang til "Gaarden", især
til usædvanlig Tid, kunde han være vis paa, at en anstrengende,
men ærefuld Virksomhed forestod. Det var ad denne Vej, at den
lutherske Gejstligheds Stilling grundigt og sikkert befæstedes i
Løbet af det 16de Aarhundrede. Fattig, overset, ved festlige
Sammenkomster ofte enten frivillig eller ufrivillig til Nar for
lattermilde Gæster, hævdede den unge Stand ved denne ene
Lejlighed en anerkendt Førerstilling, der blev afgørende for
dens voksende Anseelse.
Og ganske naturligt. Thi en Præst var den eneste, der med
fuld Myndighed kunde foretage, hvad her skulde gøres: ordne
og lede Forsvaret, styrke Hovedstillingen og i sidste Øjeblik
foretage den Overhøring, af hvis Udfald Adgangen til Himmerig
afhang. Naar han sluttelig i "Kraft af den Myndighed, ham given
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
