Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der tilsidst blev saa talrige, at de kunde dække ikke blot Kisten,
men Gulvet foran den og Stolestaders Indgang fra Kor til Kirkedør.
Samtidigt holdt levende Planter deres Indtog som Altersmykke ved
Siden af sorte Drapperier og Flor, og uden at man mærkede det,
skiftede Kisten Farve fra sort til gul. Sluttelig genopstod den
ældgamle Begravelsesskik, Ligbrænding.
Det er disse Ejendommeligheder, vi maa have i Erindring for ikke
at gøre Fortiden Uret, naar vi i det følgende skal betragte
Forholdene i Norden i det 16de Aarhundrede. Hvad vi vil faa at se,
er det almenmenneskelige, at just ved Død og Jordefærd trænger
Livets mest brogede, virkelighedsmætte Forhold sig sammen i Opløb,
ude af Stand til at forklare, blot for at spørge. De faar intet
Svar. De søger at skjule Tomheden ved ceremonielt at ordne. Medens
Skik hurtigt afløser Skik, gentager enhver af dem med Værdighed:
Saa gjorde vore Fædre.
Daare da den, der vilde tro, i en Tidsalders Døds- og
Jordefærdsskikke at finde nogen Oplysning om, hvad Døden i sig er.
De indeholder højt regnet et forvirret, uklart Forsøg herpaa, hvor
gammelt og nyt broget mødes. De minder i bedste Fald om, hvad der
foregaar den Dag i Dag i vore Kirker, naar Kisten bæres ud.
Foroven bruser Orgelets Toner ud gennem Kirken, brede Bølger, der
ruller over den døde, som sænktes i Havet. Forneden Kisten mellem
Tilskuerne i Stolestaderne; Vemod, Anstand, Ligegyldighed, smukke
Blomster; "hvem mon den Mand er derovre?" "Hvadbeha’r? Jo,
Pengeforholdene skal være nogenlunde". "Saa fik det da en Ende,
og man kan komme ud!" -— Men hvor Sjælen er, om den sluktes i Død
eller vaagnede til nyt Liv, derom faas intet at vide.
Hvorfor da dvæle ved al denne Tomhed? Historisk set kan Emnet
ikke forbigaas, thi just dette Skuespil har hos enhver Slægt med
fuld Ret lagt i høj Grad Beslag paa alle de levendes Tid og
Opmærksomhed. Livsafslutning har, selv om den intet kunde melde
om Døden, altid stærkt baaret Vidne om Livet. Keder det dig at se
menneskelig Naragtighed ufrivilligt stillende sig selv i
Gabestokken ved en Lejlighed som denne, saa læg heller Bogen
straks fra dig! Eller hvis du foretrækker og formaar det: Læs den
med Deltagelse! Spor i disse ofte saa besynderlige Skikke bristende
Forsøg paa at tyde det ubekendte!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
