Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Nydannelse. Træk af den nye Periodes Livssyn. Det uendeligt smaa. Udvikling. Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stammebeslægtede. Gennem de uendeligt smaa Overgange udvikler
endelig hvert enkelt Menneske sig fra Spirecellen i Modersliv;
tjenende sig op gennem Fostertilstandens Plante- og Dyreformer
naaer det endelig til – stadigt gennem lutter smaa Overgange –
den Tankeklarhed, der kaldes Selvbevidsthed, denne belagte
Gennemsigtighed, hvori Livet spejler sig. Thi alting strømmer,
hvert Nu dirrer Forskel, selve Livet er Vækst og Udvikling.
*
I Tanken om Udvikling harMenneskeaanden i den nu begyndte
Periode naaet sin næste og højere Form for Befrielse. Ad det
uendeligt smaas Vej er man naaet til at se og føle sig selv
som Ener, har vundet Ligevægt og faaet Fodfæste. I Begrebet om
Udvikling vover man herfra at kigge udefter og opefter mod den
uendelige Verden, den uendelige Gud.
Ogsaa her er den første Fornemmelse Gysen. Hvor forsvindende er
ikke et Menneskefnug imod den uendelige Verden, hvor umuligt er
det ikke for et endeligt Væsen at fatte det uendelige! Og hvo
formaar her at sondre? Er der overhovedet nogen Forskel mellem
Verden og Gud? Denne uendelige Skaberkraft, der hvert Øjeblik
udstraaler Millioner og atter Millioner nye Kloder, er den selv
andet end blot Verdensgryden i Kog, Livets Gæringsproces, et
hensigtsløst Fyrværkeri, hvor utalte Sole spruder Ildregn, men
Du og jeg og vi alle blot lyser i et Nu for atter som slukte
Gnister at synke i Intet?
Langsomt og frygtsomt famler her Menneskeaanden sig frem.
Begrebet om Vækst og Udvikling er dens Støttestav. Thi
er Livet virkelig en Vækst og en Udvikling, saa er det mere end
Tilfældighedernes blændende Skiftespil, saa er der Tanke og
Hensigt deri. Men denne Tanke, denne Hensigt er netop Gud.
Hvor beskeden end min Plads er i Verden, hvor ringe min Virken,
saa har jeg dog en ganske bestemt Plads at fylde, en for det
hele nødvendig Virken at udføre. Jeg har Lod med i Udviklingen,
Part i det evige. Thi selve Livet er en Vækst i Gud op imod Gud.
Det lyder ganske smukt, men synes i næste Nu kun tomt Klingklang.
Hvo borger for det første for Sandheden heraf? –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0210.html
