- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
204

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv om deres Rod er overskaaren, saa at der ikke tilføres dem
ny Kraft. I Forholdet til Samfundets Lag gaar det dem saaledes,
at de først topvisner, derpaa ganske langsomt tørrer nedefter.
Aarhundreder er her et ringe Spand af Tid. Men hertil kommer
endnu, at alle hine Tanker jo ikke har været tilfældige, men
dybt begrundede i den menneskelige Natur. De danner fremdeles
Gennemgangsled for Udviklingen
. Vistnok i lange Tider vil de
maatte gennemleves af enhver, der skal naa til fuld Udvikling.
I Fortællinger som dem om Adam og Eva i Paradisets Have eller
om Gud, der sendte sin Søn til Verden for at frelse den, ligger
der aandeligt Næringsstof endnu for mange Slægtled
.

Men de udgør ikke længer Udviklingens Højdepunkt. Om end den
Aldersklasse, hvem de tilfredsstiller, stadigt er den talrigste,
har Menneskeaandens Udvikling lagt en Aarring uden om dem, og
dette kan spores. De har tabt deres tidligere absolute Myndighed.
Samfundet har mer og mer vænnet sig til at se enkelte leve paa
andre Livsværdier end disse. Og uvilkaarligt har disse selv
formet sig efter de nye Forhold. De har ligesom tabt Glassuren,
er blevne mere aabne og porøse, saa at de kan tjene som
Gennemgang for Næring til et ydre Livslag. Der er ingen af de
store, gamle Tanker, uden at den jo nu har et Hul.

Thi Troen som Eneveksel paa Salighed har tabt sin fordums Værdi.
Selv om man ømmer sig ved at tilstaa det, har Lutherdommen som
de andre svigtet Kirkens oprindelige Lære. Der er overalt gaaet
Moral i, hvad der nu kræves af en Kristen
.

Og selve Læren om Guds Søn, der ved sit Komme til Jorden blev
Verdens Frelser, den mister sin fordums Bærekraft, udtømmes som
ad et usynligt Hul, saa saare et Nutids Menneske for Alvor vil
tænke derover. Thi hvad er "Verden"? Det er jo dog ikke blot
denne lille Pjalt Jord og dens nærmeste Omgivelser, men
Billioner og atter Billioner af Kloder i det uendelige. I hvert
et Nu udstraaler der nye Kloder, befolkes det grænseløse Rum med
nye Verdener, fremgaaede af den uendelige Gud, langt, langt ud
over, hvad en stakkels Mennesketanke kan fatte. Og denne Gud
skulde have "en Søn", om hvis Komme til Jorden hele Verdens Gang
fra Evighed til Evighed skulde dreje sig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free