Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Kopernikus. Giordano Bruno. Verdensægget brister. Den endelige Verden afløses af den uendelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstaaelse af Uhrværkets Gang. Thi hvad enten Solens Sfære
drejede sig om Jorden, eller Jorden selv sad paa en Sfære og
drejede sig om Solen, var det altsammen kun Hjulgang i Guds
vidunderligt vise Verdensmekanik. Som bekendt foreslog Tyge
Brahe en ny Forklaring, hvorefter alle de øvrige Planeter vel,
som Kopernikus havde lært, skulde bevæge sig om Solen, men
denne atter krese om Jorden, der altsaa befandt sig i Verdens
Midtpunkt. Tyge Brahes Bevæggrunde hertil var dels religiøse,
dels videnskabelige. Med Rette, i det mindste ud fra Datidens
Forudsætninger, indvendte han, at, hvis Jorden skulde bevæge
sig i den uhyre Kres omkring Solen og altsaa om Efteraaret
staa Millioner af Mile borte fra det Sted i Verdensrummet,
hvor den befandt sig i Foraaret, saa maatte ogsaa
Fiksstjernehimlen, den yderste, den ottende Sfære, tage sig
forskelligt ud Foraar og Efteraar, da man jo paa Jorden til
hver af de to Tider befandt sig i højst forskellig Nærhed af
dens enkelte Stjernegrupper. Hverken Tyge Brahe eller nogen
anden anede den Gang, at de uhyre Afstande, hvorom her i
Virkeligheden er Tale, ganske afkræfter hans tilsyneladende
saa berettigede Indvending.
Kepler opgav Tyge Brahes Forklaring og sluttede sig helt til
Kopernikus. Ved Hjælp af Tyge Brahes efterladte, nøjagtige
Planetiagttagelser lykkedes det Kepler at fastslaa sine tre
berømte "Love" for Planeternes Bevægelser, hvorved han i saa
afgørende en Grad underbyggede og bekræftede Kopernikus’ Lære.
Tyge Brahe og Kepler betegner altsaa overfor den kopernikanske
Verdensforklaring Tvivlen og den endnu sikrere begrundede
Forvisning; men begge var de lige fuldt – ivrige Stjernetydere.
Og med Rette. Thi naar Guds Vilje forplantedes mekanisk nedefter
i Verdens-Uhrværket, ligefra det yderste, uhyre Drivhjul ned til
en sølle Krebseklo eller Vædskernes Fordeling i en nyfødt
Hundehvalp, saa var – hvad enten nu Hjulgangen var denne eller
hin – i Mangel af virkelig Viser Guds Viljes Taktgang tydeligst
at iagttage i de yderste, store Tandhjul. Det var forholdsvis
ligegyldigt, om Jorden sad her eller hist paa Drejeværket. Det
afgørefide var, at alt var i indre Forbindelse, alt dannede en
Enhed. Hvor tilsyneladende vildt end Avnerne fløj og Melet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
