- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
181

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Fysiske Beviser for Stjernetydningen - 9. Forudsigelsernes Paalidelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planeternes Stedbestemmelse kun ufuldkomment lod sig angive efter
de gamle, unøjagtige Stjernekort, udarbejdede han med utrættelig
Flid sit paalidelige Kort over 1000 Fiksstjerners Stilling. En
sidste, teknisk Vanskelighed naaede han ikke selv at overvinde:
Uhrenes usikre Gang. Det var først hans Discipel Kepler, der
Aaret efter hans Død, i Prag hos Kejser Rudolf, kom til at nyde
godt af her at virke sammen med Opfinderen af Penduluhret,
Svejtseren Bürgi[1].
Men fra først til sidst var Tyge
Brahe sysselsat med ad egen Erfarings Vej at prøve og rette den
nedarvede Lære om hver enkelt Planets Maade at virke paa. Og her
følte han mere og mere med Aarene, at Grundlaget var usikkert,
og at Stjernetydningen ligesom Lægekunsten ikke blot beroede paa
en Sum af erhvervede Kundskaber, men fuldt saa meget afhang af det
geniale Blik, altsaa var den enkeltes Hemmelighed[2].

*



Hvad der overbeviste Mængden mere end noget andet, var dog
selvfølgeligt hverken den enkelte Stjernetyders Færd eller den
hele Forklarings Evne til at løse Livets Vanskeligheder, men
simpelthen Forudsigelsernes Udfald. I saa Henseende havde
Stjernetydningen overordentlig Held med sig. En stor Mængde
Forudsigelser gik virkelig i Opfyldelse
.

Vor Tid, der staar kold overfor Sagens egentlige Kærne, har ondt
ved at tage dette Forhold paa rette Maade. Vi søger at bortforklare
det ved at henvise til, at rimeligvis et Utal af falske Spaadomme
er ladt uomtalt, medens kun de enkelte, der tilfældigvis slog til,
er rygtedes viden om og blevne mindede. Fremdeles henviser vi til,
at ifølge Lovene for Sandsynlighedsberegning maa af et vist, ringe
Antal Muligheder hver enkelt oftere blive til Virkelighed og
saaledes kunne kaste Skær af Forudviden over, hvad der kun var
Gætning. Naar man spiller "Plat eller Krone", har man Udsigt til at
vinde det halve Antal Gange ved stadigt at gætte: Krone. Endelig
egnede Datidens ofte forblommede Spaadomme sig langt mere til at
erklæres for at være gaaede i Opfyldelse end klare, simple Svar,
saaledes som vi f. Eks. nu kræver dem, naar Talen er om
videnskabeligt begrundede Forudsigelser.


[1] Rudolf Wolff: Geschichte
der Astronomie (München 1877) p. 272-76.
[2]
Petrus Gassendus: Tychonis Brahei vita (Hagæ-Comitvm
1655) p. 184-86. ("Testatus interim semper est, velle eam [aliam
Astrologiam] sibi soli habere".)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free