- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
166

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Teologiske Beviser for Stjernetydningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stjernetydning, han bekæmpede. Thi han døde, som tre
Stjernetydere havde forudsagt ham, netop i sit 32. Aar,
i den Stund, hvor i Følge Beregningerne Planeten Mars
truede hans Liv.[1]

I disse Tyge Brahes Ord er Tilstanden i det 16de Aarhundrede
kort og klart beskrevet. Man ansaa Indvendingerne mod
Stjernetydningen for sejrrigt gendrevne. Og dens Sandhed
bekræftedes ved selve Udfaldet af dens Forudsigelser.

Det har sin Interesse nærmere at se, hvorledes en saadan
Overbevisning tog sig ud
. Vante som vi er, til at betragte
Stjernetydning som dum Overtro, har vi ondt ved at fatte, at den
i saa nær en Tid har udgjort et af Videnskabens berettigede
Gennemgangspunkter, staaet for hin Tidsalder med samme
selvindlysende Sikkerhed og erfaringsmæssige Begrundelse som
enhver af Nutidens paalideligste Forklaringer. Kun ad denne Vej
kan vi naa til at fatte Værdien af den Lettelse, som
Stjernetydningen formaaede at yde hin Tidsalder under dens
fortvivlede Uro, Styrken af det Straalebundt, som den gød i
hine Slægters Livsbelysning, køligt tindrende, men dog
trøstefuldt baade for dannede og udannede.

Vi vil da søge at gøre os en saadan Overbevisning klar ved
at samle Udtalelser fra Tidens betydeligste Mænd, ikke
Enkeltudbrud, men om muligt Fællesudtryk, hvori Tidens
samlede Forstaaelse var ligesom kommen til Ro.

Tvivlen eller rettere Uklarheden over Grænsen, saaledes
som den endnu stundom kunde opstaa hos en nidkær Gejstlig,
er træffende udtalt af den bekendte Hofpræst og Historieskriver
Anders Sørensen Vedel: "Hvad som Himlens Løb og Stjernerne
er anrørendes, kan vel ingen nægte, at saadanne store Legemer
skulle jo virke i det, som de finder for sig her paa Jorden.
Men hvo er derpaa fuldkommeligen udlært? Om endskønt nogen vil
fordriste sig til at tillægge Himlen nogen Kraft og Forarbejdelse
ikke aleneste udi umælende Kreaturer, men ogsaa udi Menneskene,
saa har vi dog Guds Ord, vore Fødders Lys, at rette os efter, saa
vi kan ikke gaa der tværtimod at tilregne Stjernerne det, som
Skriften lægger vore Synder til som en fortjent Straf af Guds
retfærdige Dom og Vrede. Ringere er Planeters Magt end
menneskelig Fornuft, og mere ligger Magt paa menneskeligt Liv
og Endeligt, end at Gud vil overgive Regimentet, som han selv


[1] </sp>Tychonis Brahei:</sp>
De disciplinis mathematicis oratio, publice recitata in
academia Hafniensi anno 1574. Editio Conradi Aslaci
Bergensis. (Hafniæ 1610) pag. C. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free