Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Matematik og Stjernetydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have været bedragne. Slutninger af denne Art røber imidlertid
ufærdig Tankegang. Man er aabenbart endnu for nær ved hin Tid,
alt for rystet af Overraskelsen fra den Gang, da alt dette brast
og maatte vige for et helt andet Syn, til at man endnu kan dømme
billigt om Stjernetydningen. Et Par Hundrede Aar er kun et ringe
Spand af Tid i den fælles menneskelige Udvikling, især naar det
gælder Dommen om en Opfattelse, der har haft Aartusinder til at
brede sig og vokse sig fast. Stjernetydning maa endnu formumme
sig for at passere uanfægtet.
Hvis derimod en Tænker i Nutiden vilde paastaa, at alt, hvad vi
kalder Liv, lader sig føre tilbage til Ætersvingninger, vilde han
rimeligvis være sikker paa at vinde en Del Meningsfæller. Dette
er imidlertid kun det moderne Udtryk for omtrent samme
Forestilling, der ganske vist i noget naivere, plumpere Form laa
til Grund for Stjernetydningen. Saaledes som denne var dukket
op i Babylon, havde hentet Kraft fra Aristoteles, ligget i
Vinterhi i Middelalderens Evropa, nydt Frihed hos Araberne og nu
med ungdommelig Fyrighed og Kraft brød paa hos de nyvakte Folk,
var den et fælles Forsøg paa at forstaa Livetsom en Enhed, som en
fra oven af nedefter virkende Bevægelse.
Fra hvem udgik Bevægelsen? Selvfølgelig fra Gud. Tronende ovenfor
den ottende Himmel, Fiksstjernehimlen, satte han denne og hermed
alle de syv andre Himmelsfærer i Sving. Herfra forplantede
Bevægelsen sig videre nedefter til Jorden i Verdens Midte, til de
fire Elementers Verden, og fremkaldte her alle de uendeligt mange
Bevægelser, der lige fra Aarstidernes Vekslen og Ebbe og Flod til
Livssafternes Stigen og Fald i Mennesker, Dyr og Planter betingede
det, man kalder Livet. Alt var kun een Brusen af den fra Himlen
udstrømmende Musik, Livet var den Vibreren, hvori den, ind mod
Verdens Midtpunkt bestandigt trægere og stædigere Masse blev sat
af denne fra Gud udgaaende Bevægelse. For Mennesket, hvis Sjæl var
iklædt de fire Elementers Dragt, det jordiske Legeme, var det den
skønneste Opgave: fra Tilværelsens Bund at stige ad Erkendelsens
Vej op til Livets Ophav, til Gud. Den højeste af alle Videnskaber,
den, der kastede Lys over og udgjorde det inderste Liv i alle de
andre, var da Astronomien. Og med grundigt Kendskab til denne var
det muligt at sondre de enkelte Akkorder i den himmelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
