Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 13. Alexander den Stores Erobring medfører en aandelig Udveksling mellem Vesterland og Østerland. Strømningen østerfra fører Stjernetydning, Læren om Gud og Djævel og Treenighed mod Vest. Vesterfra kommer Tanken om Folkenes Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive sig selv. Disse to Tanker farves paa ny Maade i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romerkirken at faa den gennemført i Portugal og paa Island.
Derimod opnaaede den græske Kirke at faa Østevropas Folk,
særligt Russerne, til at følge den kirkelige Betegnelsesmaade.
*
Mere skjult og maaske langsommereend Stjernetydningen, men
ligesaa sikkert som denne, bredte den persiske Lære om godt
og ondt, om Gud og Djævel sig vesterpaa. Den rørte ikke blot,
hvor den kom frem, længst forglemte Sagn om onde Aander op
paany. Den bragte Filosoferne i Alexandria til mørkere
Grublen, den ormstak den græske Tanke om Verden som det
skønne Kunstværk. Med stigende Iver krævede Stoikerne Svar
paa, hvorledes Verdenskunstværket lod sig forlige med Sygdom
og Hæslighed, baade legemlig og moralsk, hvis Tilstedeværelse
i Verden jo dog ikke lod sig benægte. Seneca dreves til det
mistrøstige Udbrud, saa stridende mod den græske Tro paa Form
og Stof i jublende Favntag: "Der er en svar Strid mellem Kød
og Aand".[1] Og
"vi have alle guddommelig Naade behov, thi alle er syndere" [2]. Herfra laa Vejen aaben til
med Jøderne at tænke sig Verden som skabt af intet og derfor
intet i sig selv overfor Gud, eller til at forestille sig Guds
Naade under Form af, at Gud lod sig føde paa Jord. Ægypterne
lærte jo fra gammel Tid, at den treenige Gud kom Menneskene
til Hjælp ved at lade sig jomfruføde af en Ko og aabenbare sig
i Skikkelse af Apis.
Forplumringen af fordums klare Opfattelser, Sammenblandingen
af Tanker fra nær og fjærn, var da een af dette Tidsrums mest
fremtrædende Ejendommeligheder. Gik Bevægelsen her nærmest
fra Øst mod Vest, saa var der dog tillige en anden, der gik
dybere og i modsat Retning. Sammen med hin frembragte den
disse lunknende Strøg, der bragte varmt og koldt til at mødes
og enes. Og af den hele Blanding fremgik der noget nyt, svagt
vel endnu, men mere alment og mere inderligt end noget af alt
det tidligere.
Sagen var, at bagved den tilsyneladende Storhed og Sejr,
som Alexander den Stores Verdens-Erobring udtrykte, laa
der hos de enkelte en Sum af bristede Forudsætninger.
Den Tanke, der hidtil havde besjælet hver en
[1] Seneca: Ad Marciam de consolatione
24, 5 ("animo cum hac carne grave certamen est").
[2] Seneca: de ira I 14, 3. (nemo, inquam,
invenietur qui se possit absolvere") og Epistolæ 41, 2 ("bonus vero
vir sine deo nemo est").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0101.html
