Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Verdenskunstvatrket. Kosmos. Mennesket Mikrokosmos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klart gendrive. Vi maatte jo i saa Fald til forskellige Tider se
Fiksstjernerne i forskellige indbyrdes Stillinger, hvilket ikke
finder Sted. Vi maa da slutte, at Jorden hviler i Verdens Midtpunkt.
Jordkuglen er de fire foranderlige Elementers Omraade, Ovenover og
rundt om dette ligger den langt større Del af Verdenskuglen,
Æterens rene, uforkrænkelige Omraade. Her hersker den fuldkomneste
af alle Bevægelser, Kresbevægelsen. Kun Kresbevægelsen kan være
evig, thi den gaar stedse tilbage i sig selv, fra ethvert Punkt
gaar den til ethvert Punkt i Kresen. Klarest viser denne Bevægelse
sig i den alt omsluttende Fiksstjernehimmels stille, uforanderlige
Kresløb. Mellem Fiksstjernehimlen og Maanens Bane, der danner den
indre Grænse for Æterens Omraade, bevæger Planeterne, Solen og
Maanen sig. Alle maa de antages at sidde fastgjorte i solide, men
gennemsigtige Sfærer, der drejer sig om deres Akse. At Planeternes
Baner fra Jorden set tager sig uregelmæssige ud, lader sig
forklare ved, at der er flere Sfærer end Himmellegemer. Idet disse
paa een Gang er knyttede til flere Sfærer, hver med sin
Kresbevægelse, fremkommer de sammensatte Baner.[1]
Aristoteles’ Anseelse fastslog for et Tidsrum af over atten
Hundrede Aar dette Verdensbilled som det rette.[2]
Klarere, fyldigere og langt mere gennemtænkt end det assyrisk-
babyloniske var dets Fortrin fremfor dette især indlysende ved,
at det føjede den underste Halvkugle til, som før havde manglet.
Derhos udmærkede Aristoteles’ Forklaring sig ved en storladen
Simpelhed og Ro, som virkede umiddelbart overbevisende. Hele
Verden var en uhyre Kugle, Jorden det runde Midtpunkt heri.
Saa simpel og klar en Form var den højeste Sandhed værdig.
Hvor sikkert Aristoteles’ Forklaring havde ramt ogsaa det
inderste i græsk Tankegang, fremgaar paa mange Maader. Alt
det bedste af hans Forgængeres Tanker var jo optaget heri;
Skønhedstrangen blev fremdeles stillet, selv Himmellegemernes
underfulde Musik, Sfærernes Harmoni, var ikke i Strid med hans
Forklaring. Men samtidigt dannede den en fast Form, der holdt
igen, naar Tanken vilde altfor dristigt skumme over. Betegnende
viste dette sig i Forholdet til hans Efterfølgere. En af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
