- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
78

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grækerne var der ingen Tvivl, de havde Syn for Sagn. Oceanet
udgjorde netop for dem det Naturforhold, hvis Indtryk prægede
sig dybest
. Hvad andre havde haft ondt ved at forestille sig,
end sige forstaa, stillede sig da simpelt og letfatteligt for
dem: Naar Solen hver Aften gik ned i Vest i Oceanets Bølger,
sejlede den paa disse i Nattens Løb tilbage igen for næste
Morgen renvasket at staa op i Øst.

Idet Grækerne saaledes allerede fra Naturens Haand var stillede
med Forspring fremfor andre, gik de, da den videnskabelige Sans
var vakt, hurtigt i Spidsen. Efterat have gjort sig bekendt med,
hvad andre havde tænkt og talt herom, formede de med stor Omsigt,
Klarhed og Dristighed et nyt Svar paa Tilværelsens store
Spørgsmaal
, simpelt og dog gennemført, dybere og rigere end noget
tidligere.

Den første store Tænker, som samlede alt det gamle og saa med nyt
Blik derpaa, var Thales fra Milet,[1] der levede omkring
Aar 600 f. Kr. Han var som skabt til denne Opgave: en Græker, født
i Lilleasien, med ogsaa fønicisk Blod i sine Aarer, vidt berejst
fra Sardes til Ægypten, lige kløgtig paa himmelske og jordiske
Forhold. Han studerede i Sardes den babyloniske Lære om periodiske
Formørkelser saa grundigt, at han til sine Landsmænds udelte
Forbavselse kunde forudsige den totale Solformørkelse, der indtraf
den 28de Maj 585. Han belærte de ægyptiske Præster om, hvorledes
de uden at bestige de glatte Pyramider kunde maale deres Højde blot
ved at maale Skyggen af dem paa den Tid af Døgnet, hvor et
Menneskes Skygge er lige saa lang som dets Højde. Sin Fødebys
Søfolk lærte han at finde Nord ved Hjælp af Stjernebilledet "den
lille Bjørn". Selv skabte han sig en Formue ved at forudberegne en
rig Olivenhøst og rette sine Opkøb herefter. Alt, hvad babylonisk,
ægyptisk og græsk Erkendelse indtil da havde naaet, maatte samle
sig for ham til følgende Verdensbilled: Jorden flyder som en Skive
paa Oceanet
. Over dem hvælver Himlen sig. Men oven over denne er
atter Vand, hvorfra Regnen kommer. Medens intet i denne Opfattelse
er væsentlig nyt, titter det nye og græske frem i den Slutning,
som Thales drog heraf: Vand foroven; Vand paa alle Sider; Vand
Næring for Dyr og Planter
; den


[1] T h. Gomperz: Griechische Denker. I (Leipzig 1896) 39 fgg. 425 fg. -- Rudolf
Wolf
: Geschichte der Astronomie (München 1877) S. 24. --
Hugo Berger: Geschichte der wissenschaftlichen Erdenkunde
der Griechen. I (Leipzig 1887) 104-5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free