Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen - 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messiasideen var altsaa ifølge sin egen iboende Kraft og Trang
endt langt udenfor den gamle jødiske Tankegang. Men i den nye
Udødelighedstro mødtes man med Perserne. Disses Lære om et
tusindaarigt Rige fandt da let Indgang hos Jøderne. Det laa jo
nær at tænke sig, at det netop var dette, som Messias skulde
stifte, derpaa skulde følge den store Verdensdom, det himmelske
Jerusalem stige ned og sluttelig den Gamle at Dage selv tage
Styret over hele Verden.
Hvor vidt end Messiasideen førte Jøderne, saa var der her
ligesom ved deres Guddomsbegreb et bestemt Punkt, hvor Tanken
klart og afgjort sagde Stop. Det var jo den usynlige, ene Gud,
med hvem de havde sluttet Pagten. Det vilde da være en
gudsbespottelig, en hedensk Overtro, at Messias skulde selv
være Gud. Sit simple og tydelige Udtryk fandt denne
Begrænsning i den Benævnelse, der i Daniels Bog blev den
staaende for Messias: "Menneskesønnen".
Tappert og udholdende havde Jøderne i halvandet Aartusinde
værnet om den store Tanke: kun een, usynlig Gud. Gang paa
Gang havde de drevet de mange Guder tilbage og blottet
Afgudernes Intethed. Alle syv Planetguder havde vist sig
afmægtige imod den ene, Lysets Gud. Men hans Rige var kun
Lyset. I Nattens Mulm listede derfor Fjenden sig bagom og
angreb Stillingen i Ryggen. Engang anbragt lod Djævelens
Mærke sig ikke atter fjærne. Mørkets Gud blev Bagsiden af
Lysets. Thi Perserne havde Ret, evindeligt kæmper de to.
Dag veksler bestandigt med Nat.
Jøderne tyede til et sidste Blokhus, Troen paa Messias, den
usynlige, ene, almægtige Guds Frelserbud til dem. Men førend
Jerusalem jævnedes med Jord, og Folket splittedes ad for alle
Vinde, skulde de høre den forfærdelige Bespottelse udtalt af
deres egne: Den usynlige Gud var bleven synlig, den ene Gud
havde en Søn, der delte hans Almagt, og denne Messias var
bleven dræbt ved Korsfæstelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
