Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning hertil findes der i første Mosebog en Gruppe af
Fortællinger, hvis Forfattere tydeligt nok er fyldte af en
ny Aand. Hver især søger de nemlig, om end paa forskellig Vis,
at gaa bag ved den gammeldags Forklaring og spørge om selve
Aarsagen til Ulydigheden og hermed om Forholdet til Gud. Fra
hvilken Kant de er blevne æggede til at stille dette
Spørgsmaal, røbes ved Skuepladsen i Fortællingerne, der gerne
er hentet fra Assyrien, Babylonien og de af Perserne kendte
Egne helt over til Indien. Som disse mærkelige Fortællinger nu
foreligger, udgør de en Blandingsart, hvor gamle babyloniske
eller persiske Sagn og Folkeminder er paahældte ny og hed
Tankegang.
I Beretningen om Babelstaarnet,[1] som Menneskene vilde
bygge til Himlen, hvad Gud dog hindrede ved at forvirre det
oprindeligt ene Sprog til mange, sættes Syndens Væsen som
Overmod. De to løst sammenkoblede Fortællinger om Syndfloden,[2]
af hvilke den ene lader Arken strande paa Ararat, stemmer i,
at Gud lod Vandfloden komme, fordi han fortrød, at han havde
skabt Menneskene, der nu var blevne onde. Uklart anføres som
Grund hertil, at højere Væsner, "Guds Sønner", havde ægtet
Menneskenes skønne Døtre og herved fordærvet Slægten.[3]
Men de to Fortællinger afviger indbyrdes angaaende Virkningerne
af det anvendte Middel. Den ene betegner det hele nærmest som
en unyttig Overilelse, der atter fortrydes. "Og Jahve lugtede
den behagelige Lugt [af Noahs Brændoffer]. Da sagde Jahve i sit
Hjerte: "Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets
Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg
vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, som jeg har gjort.
Saalænge Jorden staar, skal Sæd og Høst, Frost og Hede, Sommer og
Vinter, Dag og Nat ikke aflade."
Den anden Fortælling derimod lader Syndfloden være et
Igenfødelsens og Fornyelsens Bad for Menneskeheden. Som skabte
paany velsignes de frelste af Gud med den Velsignelse, der
engang havde lydt til det første Menneskepar. Og der føjes
yderligere Tilladelser og Løfter til: Mennesket maa fremtidigt
leve ikke blot af Planter, men ogsaa af dyrisk Føde, kun
ikke af selve Blodet, thi Blodet er Sjælen. Rædsel skal være
over alle Dyr ligeoverfor Mennesket. Vover de dog at dræbe et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
