- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning /
63

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Jøderne. De optog i Ægypten Tanken om den usynlige Gud. De slutter Pagt med denne Gud, der paa een Gang er Verdens Skaber og blot Nationalgud. Folkets dobbelte Paavirkning fra Ægypten og Babylonien. Apis-Tro. Stjernetydning. Det hellige Syvtal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ned til en blot Nationalgud i Rang med Assyrernes Gud Assur og
de andre Folkeslags særlige Kampguder. En saadan Pagt og en saadan
Gud var nem nok for Folkets Masse at tro paa, men der var ogsaa
stor Afstand mellem det ophøjede Begreb om den usynlige, almægtige
Gud og denne blot skinsyge og hævngerrige Tyran
bag Skyerne.

Hvad der endelig udgjorde paa engang en Styrke og en Svaghed hos
Jøderne, var Folkets Uafhængighed af Naturindtryk. Som spædt
oprykket med Rode og siden omtumlet under allehaande Naturforhold
lige fra Eufrat til Nilen og tilbage igen, havde Folket mistet den
umiddelbare Enhed med bestemte Naturomgivelser
, der paa engang
fremmer og holder tilbage. Med overklippet Navlestreng hørte det
ikke længer hjemme i Naturens Moderliv, men var i Stand til at
aande alene i Tankens, Disputens og Lidenskabens kolde Luft.
Derfor har ikke noget andet Oldtidsfolk formaaet i samme Grad som
det at tænke sig en ulegemlig Gud og en Verden skabt af intet.
Medens de øvrige Folkeslag blændedes af Stjernetydningens
Himmelindtryk, gik det Jøderne modsat. De forblev kolde heroverfor,
men strøges derimod i Lue af Syvtalstankens Sindrighed. Omvendt
var der næppe hos noget andet Oldtidsfolk paa lige Dannelsestrin
saa lavt til Tilværelsens Loft, saa stram en Folkedunst, saa
fattigt lysende Himmellamper som netop her. Hvor vidt forskellig
fra en stjerneklar Nat paa Babelstaarnet eller fra den blide
Almenstemning i Læren om Osiris’ Frelsertogt underjorden er f. Eks.
ikke den bekendte Beretning i Josva Bog. Det er den usynlige Guds
Forhold der skildres, dengang da Jøderne søgte at bemægtige sig
Kanaan, og fem af de indfødte Konger sluttede sig sammen for at
værge deres Fædreland mod de fremmede Voldsmænd fra Ørkenen:

"Men Jahve sagde til Josva: "Frygt ikke for dem! thi jeg har
givet dem i din Vold, og ikke een Mand skal kunne staa sig mod
dig." Saa kom Josva pludseligt over dem. Og Jahve forskrækkede
dem for Israel og slog dem med et stort Nederlag ved Gibeon.
Men da de flygtede for Israel ned fra Beth-Horon, lod Jahve
store Sten fra Himlen falde ned paa dem lige til Aseka, saa at
de døde. Og der faldt flere for disse Hagelsten, end der blev
dræbt med Sværd af Israels Børn. Paa den Dag talede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free