Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller kunde opgive, var Forvisningen om Solgudens altformaaende
Kraft. Med Troen paa en treenig Gud, der lod sig føde paa Jord,
ja steg ned i Dødsriget for at frelse Menneskene, antog da
Stjernetydningen uformærkt et andet Præg. Vel straalede Skæbnens
Vilje uforanderligt fra oven ned. Men Saturns ildevarslende Blik
var, lige saa lidt som Nilens Tørtid eller Døden selv kun blot
og bar Ulykke, der som en glubsk Sjakal styrtede sig over
Mennesket. Bagved Planeternes Gang, som bag Nilens Løb og Livets
Veje, tegnede sig en stærkere Magt, der ledte det alt, bugtet,
men fast, til Lykke.
Sit tydeligste Udtryk fandt dette i det nye Syn paa Ugen. Efter
assyrisk-babylonisk Opfattelse laa Hovedvægten her nødvendigvis
paa Tallet syv. Først med den syvende Dag var Ugen fuldbyrdet,
mod denne syvende Dag, Festdagen, Hviledagen, sigtede derfor
hele Ugen, i den opsamledes den, i den gik den til Grunde.
"Sabbath" udledes baade af "Hvile" og af "syv". Modsat for
Ægypterne. De bandtes ikke af nogen nedarvet Tro paa en skummel
Tyrangud, der ved et Magtbud lod hele Ugen og dens Virken være
dødsens paa en Hviledag. For dem var tværtimod Solguden altings
Betingelse og Ophav. Solens Dag, Søndagen, blev derfor
nødvendigvis for dem Festdagen. Og ved et heldigt Træf fulgte
jo netop efter Stjernetydningens forvredne Planetrække Solens
Dag lige efter Saturns Dag og aabnede den nye Uge. Uden Brud
paa den astrologiske Rækkefølge lod der sig da vende op og ned
paa Ugetyngden, Helligdagen lod sig forlægge fra Ugens sidste
til dens første Dag. Og medens efter babylonisk Syn alt var
omme, naar det hellige Syv var sket Fyldest og Hviledagen havde
optaget de forudgaaende i sig, saa laa efter ægyptisk Opfattelse
netop Forjættelse i Ugernes Rækkefølge. Thi i Verdens Gang som
i Ugeforløb vendte Gud bestandigt tilbage igen, lod sig føde
paany paa sin egen Dag, Solens Dag, den signede Herrens Dag.
Skøndt alle Enkeltheder, Beregningsmaader o. s. v. synes at være
forblevne uforandrede, skiftede da Stjernetydningen selv tildels
Præg ved at omplantes paa ægyptisk Grund. Den blev mere solvarm
og solbrændt. Nu som før greb himmelske Magter ind og styrede
Brikkerne paa det jordiske Skakbræt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
