Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gange kunde høste de bugnende Marker, førend Aprilsolen kom.
Saa sejrede Heden, alt tørrede til Støv, selv Nilen slunkede ind
og laa som en lang, dvask Krokodille; kun enkeltstaaende Palmer
hang endnu med slappe Grene og stirrede fra oven som spiddede
Gribbe efter Hundestjernens Komme og den længselsfuldt ventede,
første Flodbølge fra syd.
Her sagde Naturen selv til Mennesket: vaer dig! og tag fat!
Ubønhørligt forvandledes Landet skiftevis til Indsø, Have,
Ørken. Men hvert Barn kunde tillige indse, hvad her var at gøre.
Flid lønnedes straks, og Opfindsomhed bar tusindfold Frugt.
Tidligere end andetsteds maa Overgangen her være sket fra blot
Jagt og Fiskeri til Hyrdeliv og atter fra Hyrdeliv til
Agerdyrkning. Og alt imens spirede en hærdet, talrig og dog
lykkelig Befolkning frem, let og trygt levende, og dog flittig
og opmærksom for alt. Derfor gik intet Folks historiske
Kundskab saa langt tilbage i Tiden som Ægypternes. Og hos intet
andet Folk samledes en saadan Sum af paalidelig, vel ordnet
Erfaring som netop her.
Saa langt vor Viden rækker – omtrent 4000 Aar før Kristi Fødsel
– var Ægypterne naaet til Troen paa de besjælede Himmellegemer
og synes alt i lange Tider at have haft denne Tro.[1]
Dette er let forstaaeligt, thi i Ægypten, om ellers noget Steds,
maatte man kunne komme ud over blot Mørkerædhed og vende sig til
Troen paa Lysets Magter foroven. Men denne Tro igen maatte lige
saa nødvendigt antage en egen Form, svarende til Landets Natur
og forskellig fra de omboende Folks. Thi medens Maanen hos
Kaldæerne f. Eks. spillede en Rolle, der næsten overgik Solens,
maatte dens Betydning i Ægypten blive langt ringere. Hos saa
mangt et Folk var den Vædens og Frugtbarhedens Gudinde. Men i
Ægypten fremkaldte den ikke en Draabe Regn. Og Landets
Frugtbarhed skyldtes ikke den, men Solen. Det var Solen, der
smeltede Sneen paa Bjærgene langt imod syd, saa at Nilen
svømmede over. Det var Solen, der af det vaade Dynd lokkede
Plantemylret frem. Det var atter Solen, der brændte Nilbredden
tør, tom og haard. Hver eneste af de tre Aarstider var Solens,
og ene Solens, Storværk. Under saadanne Forhold maatte Solen
blive Hovedgud, næsten Enegud.
Selv i Smaating lader dette sig tilsyne. Natten og Maanen var
Kaldæernes fortrolige, Dagen og Solen Ægypternes. Medens de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
