Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Indoevropæerne trænger ned i Forindien. Klimaets Virkninger. Tanken synker hen i Grubien. Buddha. Hans Lære. Djævletro og Stjernetydning trænger ind - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træ", førend han begyndte at forkynde sin Lære[1]. Stjernetydningen
fandt Fodfæste i den indiske Tilbøjelighed til at fornægte
Naturens Realitet, betragte den som Eventyr. Var Naturen kun
Symbol, blev Stjernehimlen let til Billedskrift. Jævnsides med
Buddhismen trængte da Stjernetydningen igennem.
Snart var alle velstillede i Indien ivrigt i Gang med at stille
Nativiteter og raadspørge Planeterne ganske efter babylonisk
Mønster. Kun manglede den virkelige, videnskabelige Baggrund.
Derfor maatte Himmelhvælvingen ogsaa finde sig i ikke at staa
mere til Troende end den Lommeudgave deraf, som enhver besad i
sin egen hule Haand. I Haandens fine Streger stod Ens Skæbne
skreven ligesaa vel som i Planeternes Baner[2].
Under disse Forhold faldt det naturligt, at den gamle indiske
Tidsdeling i tre Gange fem Døgn fra Nymaane til Fuldmaane og omvendt
– de "lyse" tre og de "mørke" tre – maatte vige for
Stjernetydningens Inddeling. Omtrent Aar 400 efter Kristi
Fødsel er der sikre Spor af, at Planetugen havde sejret i
Forindien.[3]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>