Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den assyrisk-babyloniske Religion. Kaldæernes Stjernekundskab. Deres Verdensbillede. Er Verden skabt? Planeterne viser os det guddommelige i levende Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skive, men den højnede sig op efter, thi under den var der en mørk
Hule [Hølle, Helvede], Underverdenen, de dødes Opholdssted.[1]
Dette Billede er jo det, der naturligt paatrænger sig, og det veg
som bekendt ikke for Alvor fra den almindelige Bevidsthed, førend
Jordomsejlinger omtrent 1500 Aar efter Kristus tvang til at antage,
hvad enkelte fremskredne alt tidligere havde ymtet om, at Jorden
var en Kugle.
Men det gamle Billed med Himlen som Loft, Jorden som Gulv og
Underverdenens Kælder var i Virkeligheden ikke et og samme.
Ligesom det selv var møjsommeligt tilkæmpet, det klare, simple
Svar paa Aartusinders frygtsomme Søgen, saaledes stillede det
selv igen nye Spørgsmaal og tog sig forskellig ud alt efter
Svaret. Man var kommen til foreløbig Ro med Hensyn til
Himmelguderne, Verden var en festsmykket Sal, hvor de lyste
som Kærter. Men havde nogen da tændt dem? Eller lyste de af
egen Vilje?
Kaldæerne prøvede sig frem ad begge Veje. Det hele blev
ligesom mindre ved Tanken om, at en Gud havde skabt det. Heller
ikke vovede de at tænke Tanken om en Skabelse fuldt ud. Himlen,
Jorden og Afgrunden dannedes vel af en Gud. Men "Vandene" var
forud. De stod som et uforklaret oprindeligt, ligesom senere
Grækerne tænkte sig alt opstaaet af Oceanet, og Jøderne
udtrykte sig: "Elohims Aande svævede over Vandene." For
disses Vedkommende indskrænkede Merodakh’s – eller efter
andre: Bel’s – Virksomhed sig til, at han skilte dem ad,
sondrede dem i to, dem over Hvælvingen (Regnhavet) og dem
under Hvælvingen (Verdenshavet).[2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>