Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning. Hvad forstaar vi ved Livsbelysning og hvorledes vil vi søge at aflæse den?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det, vi søger at bestemme, er da ikke Tingenes Omrids, men
Lyset, Skæret, Tonen. Det, vi vil kende hos Slægterne, er ikke
deres videnskabelige Resultater, men noget, der paa een Gang
ligger forud og bagved disse, den fælles Stemthed, den stille
Middagsdis, hvor Erkendelse, Følelse og Vilje gaar i eet og
dog vaagne ligger paa Spring. Det, hvorefter vi sigter, er hele
Livets Genskin, spejlet som Lysblink i de enkelte Slægters Øje,
den Sindets Prik, hvor Religion og Moral, Videnskab, Kunst og
Virkemod samles i et Straalebundt og netop derfor saa
umiddelbart og sikkert farver hele Tilværelsen med sit Skær.
I hvilken Grad vort Forsøg vil lykkes, faar Udfaldet afgøre.
Selve Opgavens Art begrænser stærkt det opnaaelige. Førend vi
begiver os paa Vej, bør vi imidlertid, for at undgaa senere Strid
om Vej og Retning, fastslaa visse Forudsætninger. Det, vi ønsker
at forstaa, er Oprindelsen til og Sammensætningen af det Skær,
der for Slægterne i Norden i det 16de Aarhundrede laa over Livet.
Alt, hvad der ikke bidrager til Forstaaelse heraf, ikke leder hid,
gaar vi forbi, hvor meget det saa end kunde friste til Betragtning.
Men omvendt, den menneskelige Kultur spænder vidt, fremspiret som
den er over hele Jorden. Og dunkle Aarsager driver ofte ad
ubekendte Veje aandeligt Blomsterstøv fra en Kant af Verden til en
anden. Derfor kan vi nødes til at søge til Indien, til Kina for at
finde det reneste Udtryk for – maaske selve Stamplanten til – en
Tankegang, der forekommer os velbekendt og dagligdags.
Endelig, alt hvad vi vil faa at se, er ikke blot Menneskehedens
hidtidige Udvikling, men tillige delvis vor egen. Det er dine og
mine Tanker fra Barnsben indtil nu, som vi her møder, blot i
fastere Form og forstørret Gengivelse. Men ikke to ser og tænker
ganske ens. Og det er en fælles Lov baade i Slægternes Historie
og i den enkeltes dyriske som aandelige Liv, at Næringsværdierne
skifter, og at Ernæringsstof, selv optaget og omsat i organisk
Form, kan forhærdes og tilsidst virke hemmende. Det samme, der
volder Liv, kan volde Død. Hvad der er Liv for mig, er maaske
Død for Dig, eller omvendt. Hvad er da Sandhed? Her gælder det
om at dømme ikke efter Enkeltmands Snæversind, men frimodigt og
mildt efter Livets egen Lov. Livet er Væksten. Hverken Spiren
eller Blomsten, hverken Larven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
