- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
260

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I det 15de Aarhundrede havde dette endnu tildels lydt som
dristig Tale. De nedarvede Begreber om Mandsstyrke og
Krigerstand var herimod. Men ligesom i det 19de Aarhundrede
Opfindelsen af Revolver gav Emancipations-Spørgsmaalet ny Fart,
saaledes gav i det 15de Opfindelsen af Krudtvaaben Renæssancens
Lære om Kønnenes Ligeberettigelse fast Grund at hvile paa. Thi
med Bøsse eller Pistol i Haand kunde jo Kvinden være selv den
stærkeste Krigers Ligemand. Ud af Middelalderens halvt
hærdende, halvt hæmmende Forhold voksede da det nye
Kvindebegreb, Renæssancens, hvor Kvinden mødtes med Manden i det
at være Menneske, medens fælles Kundskab til Oldtids Liv, nyt
Pust i alle Videnskaber, Kunster og Idrætter æggede til dristigere
Flugt. Det var ud fra denne Aand, at alle de kraftige Kvindeskikkelser
fremgik, der paa saa forskellig Vis gav hin Tid sit Stempel.
I Frankrig Catharina af Medici, i England Dronning Elisabeth, i
Skotland Maria Stuart. Herhjemme forsvarede Dronning Kristine,
trods nogen Mand, Stockholm i Maaneder mod Fjenden, og tyve
Aar senere gjorde Kristine Gyldenstjerne hende det efter. Sigbrit
var en af de dygtigste Finansministre, Danmark har ejet. Som en
Selvfølge greb Enkedronning Sophia ved sin Husbonds Død efter
Statens Styr og udfoldede i faa Aar et Herskersnille, som
vanskeligt erhverves, endnu vanskeligere atter lægges roligt til Side.
Eleonora Kristine Ulfeldt taaler Sammenligning med hvilken som
helst Mand i kyndig, kraftig, trofast Udholdenhed.

Men ved Siden af alle disse, som Historiens Straaler klart har
belyst, stod den lange Række af Hverdagskvinder ligefra
Lensmandens Enke, der styrede Borg og Len Regnskabsaaret ud, til
Købmandskonen, Skomagerkonen, Bødkerkonen, der selv
Bødkerdatter, Bødkerhustru og Bødkermoder, vel vidste hvordan et
Fad skulde bindes; hun faldt ikke i Staver ved Ansvar, men
styrede dygtigt Forretningen, timevis, naar Manden var drukken,
aarevis, naar han var død.

Først langt ned imod Aar 1700 skete der Brud paa disse
Forhold. Lutherdommen havde stadigt skinsyg staaet paa Vagt mod
Kvindens Ligeberettigelse. Men i det 16de Aarhundrede havde
den maattet finde sig i selv en Fremtoning som Abbedissen i
Maribo, paa engang kvindelig Lensmand og kvindelig Forstander
for kvindelig Gudstjeneste. Jo mere den imidlertid stivnede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free