Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvortes"[1]. Værst af alt var Dovenskab. Som
Niels Hemmingsen sagde: "Der kan intet være slemmere end en ful, lad og ørkesløs
Kvinde. Denne finder Djævelen skikket efter sin Vilje til at føre
udi al Utugt og Vanartighed. Derfor kaldes Ørkesløshed
Djævelens bløde Seng, hvorpaa han lysteligen hviles, og de, som ere
ørkesløse, siges at klø hans Ryg. Men han beskikker dem til Løn
dem, som klø igen"[2].
Egentlig beroede alt paa, om hun var vel optugtet hjemmefra.
"Thi et vel optugtet Barn lader sig regere af sin Mand.
Men er hun ilde optugtet hjemme, da er hun siden ond at
tæmme". Derfor endte, latterligt nok, alle de samme, der saa
ivrigt havde holdt paa, at man burde lade Gud ene om Valget,
med i anden Sammenhæng at opfordre til at se sig vel for, førend
man indlod sig. Niels Palladius f. Eks., den samme, der havde
sagt: "det bedste Raad er, at man sover med Adam og lader
Gud beskikke og bestille en god Medhjælperinde", gør uden at
blinke Ægteparret selv ansvarligt for, at de har taget hinanden.
Thi "Mand eller Dreng skal først vel udspørge alle
omstandendes Vilkaar, hvorledes det haver sig med den, han begærer
til Ægte, om hun er lad, ørkesløs, en Vindufugl, løsagtig.
Ligemaade ligger der Magt paa, at en Jomfru, Kvinde eller Pige
flitteligen udspørger den Persons Vilkaar, som begærer hende til
Ægte, om han er vigelhjernet [vægelsindet], vild, umild,
knubvorn, om han er en Dobler, Dranker, Huggebasse. Spørger man
ikke saadant ud først, da bliver det siden et uroligt Ægteskab og
ingen Fred hverken i Stuen eller i Kammerset"[3]. Niels Hemmingsen gør opmærksom paa følgende
Prøvemaade[4]:
Er hun blufærdig og ikke kaster Syn paa hver Mand, da er forhaabendes,
at hun skal holde sin Mand en ærlig og tugtig Seng. Men slar
hun Øjnene op paa hver Mand og gnisser ad dem, da er
befrygtendes, at hun ikke bliver tilfreds med een Mand." Selvfølgelig
var dette Kendemærke heller ikke ubekendt for Modparten. I
"Alle kristelige Jomfruers Æreskrands"[5] læres om, hvorledes
uimodstaaelige Jomfruer bør tage sig ud: "de skulle se mildelige
og tugtelige med dsres Øjesyn, de skulle have en slet, jævn,
urynket Pande og en tillukt Mund, holde Halsen stille, have en
sagter Aande og ikke lade Øjnene i Hovedet løbe her og der".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
