Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidne til, at der af Saadanne Spekulations-Giftermaal ofte
fremstaar fredelige og tilsyneladende lykkelige Ægteskaber".
For de Følelser, der ved Embedsgiftermaal kunde raade,
gør en Degn i det 18de Aarhundrede Rede i følgende simple,
naturlige Ord[1]:
"Man havde sagt mig, at man ønskede at
konservere Enken i Kaldet, og da jeg hverken var forlovet eller
havde nogen Kæreste, saa havde jeg intet derimod, og uagtet hun
ikke var smuk, 34 Aar gammel og sygelig, forliebede jeg, som
jeg troede, mig dog i hende ... Man havde ogsaa sagt mig, at
Enken medicinerede; men jeg tænkte, det betydede, at hun havde
taget et Laxativ eller deslige, og jeg vidste ikke førend den Dag,
jeg var flyttet hertil med alt, at hun var gigtsvag, og at Fingrene
alt begyndte at blive skæve; thi hun kunde dog gaa omkring i
Huset og forrette hvad der forefaldt; og hun sagde mig, at den
Medicin, hun havde faaet fra Holsten, ogsaa begyndte at hjælpe,
og jeg var altfor letsindig og ubekendt med Sygdom, at jeg
derover skulde have anstillet Betragtninger. Forresten var der i
Huset hendes Moder, en gammel skikkelig og gudfrygtig Kone,
som dog nok havde ført Ordet i sine to Mænds, to tidligere
Degnes Tid; desuden en usselig, sygelig Konesøster, der led meget
af Krampe og hysteriske Anfald, to af min Formands Søsterbørn
til Opdragelse samt en Pige, og alle dem skulde den
enogtyve-aarige Mand styre og regere, og det paatog han sig uden Frygt,
og det lykkedes, thi de var alle gode og opdragne i Gudsfrygt.
Men det modsatte kunde jo ogsaa let have været Tilfældet, og jeg
beredt mig et sandt Helvede ved min Letsindighed og liden
Menneskekundskab, der tænkte sig alle gode som mig selv og mine
fromme Forældre. Min Kone maa nok have syntes godt om den
unge, velskabte og raske Mand eller frygtet for Affald, ifald hun
blev slettere; thi meget kort efter foranstaltede hun den da
brugelige Trolovelse, og kort efter holdt hun Bryllup uden at bryde
sig om Sørgeaaret, som først var udløbet sidst i April næste Aar.
Om Vinteren forværredes hendes Gigt meget. Hun gik vel endnu
et Aarstid ved Krykker, men siden maatte hun bæres af og i
Seng, og Maden puttes i Munden af andre, og saaledes vedblev
det i 26 Aar. Og dog saa man hende næsten aldrig bedrøvet eller
mismodig, men stedse mild, from og gudhengiven, og det uagtet
hun i en Del Aar ikke kunde bestille det mindste til Tidsfordriv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
