Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det kan I nu. Lov blot nu, Cathrine, at I vil gøre eders for den
franske Del af saadan en Dreng, og for min engelske Del giver
jeg mit Ord som Konge og som Ungkarl"[1].
Men denne fælles evropæiske Renæssance havde hos Luther
iklædt sig religiøs Form. Grundtanken i hans Reformation
var, at Bekæmpelse af det naturlige – Faste, Fattigdom,
Kyskhed – ikke var Vejen til Himlen. Tværtimod. Gud havde jo
selv udtalt Ordene: "Vorder frugtbare og formerer Eder!"
Hverken Luther eller hans danske Efterfølgere kunde blive trætte
af at gentage, at disse Ord var Herrens allerførste Befaling til
Menneskene, udtalte førend Syndefaldet, de eneste Ord
med Forjættelse, der endnu stod ved Kraft fra hin salige Tid.
Herved fik de en aldeles enestaaende Betydning; før Moses, før
Kristus var de. "Ægteskab," siger f. Eks. Niels Palladius, "er
Guds egen Gerning og Skik, stiftet af hannem i Verdens
Begyndelse, førend Menneskene syndede, af hvilken alle andre
Menneskens Stater have deres Oprindelse[2]".
Denne religiøse Tilspidsning gav den oprindelig langt bredere
Renæssancetanke Begrænsning og Fart. Begrænsning, thi ikke
al Tilfredsstillelse af Kønsdrift var berettiget, men kun den
indenfor det af Gud viede Ægteskab. Fart, thi det var mere end blot
Tilfredsstillelse af Drift, det var Pligt, det var Udførelse af Guds
hellige Vilje. Og idet saa den ejendommelige Lære kom til om
gensidig Kærlighed som Frugten af og Lønnen for opfyldt
Forplantningspligt, udformedes det særligt Lutherske i Opfattelsen
af Ægteskabet. Kærlighed mellem Mand og Kvinde var ikke her
det første, og saa Samleje; nej, Samleje først, saa
Kærlighed. Heraf fulgte, at Kærlighed heller ikke i Form af Troskab
burde overleve Ægtefællens Død. Tværtimod; Troskaben skulde
gælde Gud og ikke den døde Mage. Derfor, naar en Ægtefælle
var død, havde den efterlevende snarest at byde en ny op til
Brudeseng for at opfylde Guds Bud. Thi højere end alt lød
Ordene, der havde tonet, førend Døden kom ind i Verden:
"Vorder frugtbare og mangfoldige!"
Det var denne ejendommelige Opfattelse, fra een Side set
brutal Sanselighed, fra en anden Side set inderlig Religiøsitet,
uden Mulighed for at drage Grænsen skarpt mellem begge, der
blev den herskende i Norden fra Reformationens Indførelse ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
