Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jomfru Sophia Gyldenstjerne som Abbedisse hidtil ikke havde
taget Klostrets Lejlighed i Agt, men vist sig meget forsømmelig
til at ramme dets bedste, saa at det var kommet stærkt til Agters,
ligesom hun heller ikke havde villet rette sig efter hverken
Frederik II’s eller Christian IV’s nys udstedte Forordning for
Klostret. Kongen vilde derfor have hende "for Abbedissens
Tjeneste forskaanet" og befalede Jomfruerne at vælge en
anden af deres Midte i hendes Sted. – Valget faldt paa Søster
Margrete Norby, der i September fik kongelig Stadfæstelse som
Abbedisse.
Uvilkaarligt følger Øjet Sophia Gyldenstjernes senere Skæbne.
Den 25de September 1596 fik den nye Abbedisse Befaling til at
lade sin Forgængerske fremdeles nyde dobbelt saa meget i
Underhold som en Jomfru ellers. Men den 28de April næste Aar var
det allerede naaet saa vidt i modsat Retning, at det i et Kongebrev
befaledes, at da Sophia Gyldenstjerne lod sine Tjenere ligge inden
Klostrets Porte ved Nattetide, og hendes Hunde gjorde
Uskikkelighed i Kirken, skulde Abbedissen afkorte hende, hvad der var
hende tillagt, og ej tilstede hende herefter at bekomme noget
Underhold i Klostret. Aaret efter slog det om paany, og Jomfru
Gyldenstjerne fik den kongelige Bevilling, som hun troligt havde
kæmpet for at hindre andre i at opnaa: at maatte uddrage af
Klostret, opholde sig hvor hun ønskede og dog samtidigt
oppebære sit aarlige, dobbelte Underhold.
Slige Kongebreve bragte Bud til Verden om, at det i Maribo
Kloster fremdeles gik som sædvanligt. Hverken ny
Abbedisse eller Enkedronning Sophias nære Hof paa Nykøbing
Slot, hverken Pesten, der hærgede Klostret som det øvrige Land
1601-1602, eller Begivenheder af hvad Art nævnes kunde,
formaaede at ændre Forholdene. Thi Grundskaden blev, den indre
Usandhed, hvorpaa Klostret hvilede, den samme, der i Itzehoe
Kloster[1]
fremkaldte ganske samme Tilstand. Det var ikke for at
tjene Gud eller dyrke Dyder for Himlen, at de her var samlede.
De var her kun for imod Guds Bud at holdes borte fra
Ægteskabs Stat. Og al denne Usandhed kunde kun glemmes, denne
bundløse Tomhed kunde kun fyldes ved Kiv, evindelig Kiv.
Følelsen af det forkastelige ved den hele Ordning voksede sig
endelig saa stærk, at de adelige Særhensyn maatte vige. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
