- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
220

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at maatte drage bort i Besøg hos Slægt og Venner "og siden efter
Lejlighed igen begive sig ind i Klostret".

*



I August 1582 døde Abbedisse Margrete Urne, og Jomfru
Sophia Gyldenstjerne
, der var bleven beskyldt for at have
villet myrde alle de gamle Jomfruer, som stod hende selv i Vejen,
fik da endelig Oprejsning. Hun valgtes og indstilledes af
Jomfruernes Konvent til at være Abbedisse. I November 1582
sendtes de to Rigsraader, Kansler Ejler Grubbe og Steen Brahe,
til Maribo Kloster for paa Kongens Vegne højtideligt at indsætte
hende[1].
De havde Ordre til i Talen at indskærpe den gamle
Regel, der ikke kunde siges for tidt, at "Jomfruerne ikke maatte
søge Taleporten uden Abbedissens Vidskab og Bevilling". Ingen
maatte indlades uden Adelsmænd, der vilde tale med deres Slægt,
"paa det at det maa være et tillukket Kloster, som det stiftet er".

Sophia Gyldenstjerne udfoldede i Begyndelsen ikke ringe
Dygtighed og vidste behændigt at klare sig baade op- og nedefter.
Kongen var begyndt at behandle Klostret som en Slags
Urydsgemme for kasserede Sager. Først havde han i Margrete Urnes
Tid sendt Klostret to udlevede Præster til Underhold paa
Livstid. Nu ønskede han Fru Lene Gjøe optagen ganske som andre
Søstre. Sophia Gyldenstjerne svarede imidlertid, at hun og de
øvrige Jomfruer nærede stor Betænkelighed ved at fravige
Reglen om, at kun ugifte, adelige Døtre maatte optages. Derimod var
man villig til, hvis Kongen ønskede det, at udrede til Fru Lene
Gjøe samme Underholdning som til en Søster, men uden at hun
tog Ophold i Klostret. Brevet til Kongen synes at have været
ledsaget af forskellige spiselige Delikatesser fra Maribo. Frederik
den Anden fandt Behag i Svaret og sendte hende til Tak "en
ringe Skænk, Vi eder paa denne Gang til Nytaarsgave ville
naadigst have foræret, bedende naadigst, I det til Takke ville optage,
og ere Vi eder med al Gunst og Naade bevaagen. Befalende eder
Gud".

Ogsaa nedadtil vidste Sophia Gyldenstjerne at optræde med
Takt. Klagerne over Uenighed forstummede for en kort Tid –
et Par Aar – lang Tid i Maribo Kloster. Om hendes Lensstyrelse


[1] Sjællandske Tegnelser 13. Novbr. 1582.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free