- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
218

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhindring, men hendes Slægt lader hende bekomme den rette
Anpart i Arvegodset". – Smukke Ord, hvormed man mente at
kunne berolige baade egen Samvittighed og de indespærrede
Døtre i Klostret, men som næppe fik mere Virkeligheds Værdi
end de oprindelige Bestemmelser.

Det eneste Samlingspunkt for Jomfruerne efter den nye "Skik
og Fundats" blev Gudstjenesten. Faa alle andre Omraader
havde man skilt dem ad og stillet dem med Ryggen mod
hverandre; her i Kirken (Fig. 37) maatte de vel kunne ses og forliges.
Tre Gange daglig – om Morgenen, Kl. ni og Kl. tre – skulde de
mødes i Koret, synge hver Gang tre Salmer og læse Søndagens
Kollekt samt to Kapitler af Bibelen om Dagen. Saaledes skulde
de blive ved, indtil de var naaede til Ende med det nye
Testamente, saa skulde de begynde forfra. Men ikke et Ord paa Latin,
hverken Sang eller Læsning, det være sig i Kirke, Konventstue
eller Kammer. Ingen katolsk Overtro om Latinens
hemmelighedsfulde Kraft. Derfor al Læsning efter den danske
Bibeloversættelse og den danske Salmebog, som Mester Hans Thomsen har
ladet paa Prent udgaa. Kun eet Alter i Kirken. Søndag, Onsdag
og Fredag Prædiken af Sognepræsten, der og skal flittigt formane
Jomfruerne mod al Afguderi, og hvis dette ikke hjælper, klage
over dem til Kongen.

Der var nu sørget for Søstrenes Underhold, Enighed og
Gudsfrygt. Tilbage stod deres Lydighed og Kyskhed.

"Alle skulle være Abbedissen hørige og lydige, og hun skal
igen skikke sig venlig og kærlig imod Jomfruerne og forholde sig
i alle Maader som en Moder imod sine kære Børn". En Dag om
Ugen skal Abbedissen samles med alle Jomfruerne i
Kapitelshuset og da "rette hvad Brøster kunde være imellem dennem
indbyrdes og forhandle andet, hvad Behov gøres". Hun skal
have Lukkelse og Laas for alle Klostrets Døre, saa at ingen kan
komme ind eller ud om Vinteren efter fire, om Sommeren efter
seks. Jomfruernes Slægt og Venner maa med hendes Tilladelse
besøge dem, dog skal ingen Mandsperson indgaa i Klostret –
uden de som af Adel er. Kommer en god Kvinde af Adel og
begærer, at hendes Datter, Søster eller Frænke maa følge hende
hjem til sin Gaard, saa maa Abbedissen give Lov hertil paa 8-14
Dage, om de bo i Lolland eller Falster, paa seks Uger, om de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free