- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
214

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidigt bad hun den nye Lensmand paa Aalholm, Albert Oxe,
komme til Maribo. Da han indfandt sig, kom hun ind med syv,
otte, unge Jomfruer, klagede i alles Navn over, at de fik "for
grov Spise", hvad der især gjorde hende ondt for - Søstrene
Gyldenstjerne, hvem hun elskede over al Maade og ikke kunde
taale at se lide ondt. Sluttelig faldt hun paa Knæ for Albert Oxe
og bad ham sige Kongen, at der tilkom hende to Læster Korn.
Hans Naade maatte tage det alt og blot give hende hvad hannem
lystede, saa fik hun det dog bedre end nu[1].

Abbedissen og Sophia Gyldenstjerne skrev til Hr.
Mogens Gyldenstjerne og bad om hans Hjælp, særligt at han vilde
søge at paavirke Kansler Johan Friis til Gunst for dem. "Jeg
beder Eder, min hjerteallerkæreste Fader! at I ville gøre for
Guds Skyld og tale med hin gode Johan Friis herom, at han vil
for Guds Skyld fly os Fred i Klostret for denne Søster Karine
Friisdatter, at vi maatte gange uslagne og dragne for hende.
Skader hende noget paa os, da haver hun Abbedisse at klage sig
for. Men hende kender jeg ikke god for at sla mig... Vil Kansler
ikke troe mig, da maa han skrive sin Frænke, Søster Elsebe
Skinkelsdatter, til, hun drikker end og sin Skaal daglig af hine".

Jomfru Sophia Gyldenstjerne kunde vel trænge til et
paalideligt Vidne. Thi Modparten havde just lagt en meget farlig
Mine mod hendes gode Navn og Rygte. Hun havde til
"Staldsøster", det vil sige delte Celle med, den nu 23-aarige Anna Gjøe.
Begge havde de deres "Skrin" staaende i "den Stue, som
Abbedissen sidder inde i om Dagen", og hvor ogsaa denne gemte sine
Værdisager. En Morgen viste det sig imidlertid, at der havde
været Indbrud om Natten, og Tyven havde opbrudt og plyndret
Abbedissens Skrin og det ene af Jomfru Sophias, hvorimod begge
Anna Gjøes Skrin stod urørte. Mistanken vendte sig i denne
Anledning mod hende. Men da Anna Gjøes Moder hørte dette,
ilede hun med en af sine Sønner til Hjælp, lod optage Forhør,
opdagede den skyldige, en Maler, der et Aarstid havde haft
Arbejde i Klosteret, lod Datterens Uskyldighed bekræfte ved
Tingsvidne og bekostede Maleren fængslet og hængt. Sophia
Gyldenstjerne har muligt tirret Gjøerne ved sin Mistanke til Jomfru
Anna, eller disse er komne under Paavirkning af Karine
Friisdatter, vist er det, at da Maleren vel var hængt, begyndte der at


[1] Dette og det
følgende er hentet fra Sophia Gyldenstjernes Skrivelse til Hr.
Mogens Gyldenstjerne, dat. Maribo Kloster næst før Helligtrekongersdag
1569. Orig. Adelsbreve. Fasc. 26. Gyldenstjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free