- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
194

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter saa længe, at Verden blev ganske besmittet med Urenhed.
Havde ikke Djævelen ført Præster udi det Fald, aldrig havde
(tror jeg) Skørlevnet faaet saa stor Overhaand udi alle Stater i
Verden. Ja, jeg visselig tror, at havde ikke Djævelen fundet det
Raad, [at Præster ikke maatte gifte sig], da skulde man ikke hørt
nævne Horeri eller Skørlevnet iblandt Kristne". Slige Ord lyder
uvirkelige i den Mands Mund, der i Embeds Medfør var inde i
alle de gejstlige Ægteskabssager ligefra den blaa Hue i Smedens
Seng i Jyderup til, hvad Præsten i Karlebo nys havde bedrevet,
og som selv var bleven skilt fra sin første Hustru paa Grund af
hendes Utroskab.

Og ligesaa upaalidelig var den Værdsættelse, som
Kirkemalerierne tillod sig, af Forskellen mellem Fortid og Nutid. Naar
der f. Eks. i Vraa Kirke i Børglum Herred i Nørrejylland var
afmalet Dommedag (Fig. 34), saa havde den luthersk-sindede
Maler her opnaaet Effekt paa en vel nem Maade. Han havde
forrest blandt de fordømte fremstillet en katolsk Bisp – vel en
fra det nærliggende Børglum Kloster – med sin "Bislopperske"
ved Siden paa Vej til Helvede. Men enhver ærlig Betragter i
Datiden maatte indrømme, at dette gejstlige Billed fremdeles
kunde passe i de fleste Kirker, og at det nu kun var den katolske
Hovedbeklædning, der forekom fremmed.

*



Den lutherske Gejstlighed indtog imidlertid ikke blot en
Særstilling
til Usædelighed, men ogsaa til Straffen derfor.
Allerede i Kirkeordinansen af 1539 havde dette gjort sig
gældende. Naar man erindrer Luthers Lære om Hor som Frafald
fra Gud og Virken i Djævelens Tjeneste, hvorfor Horkarle
her i Verden skal straffes med Sværdet, hisset med evig
Fortabelse; naar man erindrer, hvorledes den opskræmte danske
Regering af Frygt for, at det skulde gaa Landet som Sodoma og
Gomorrha, havde Aar 1537 budt, at Mand skyldig i Hor skal
halshugges, Hustru sækkes; naar man erindrer Gaardsrettens
Dødsstraf for Voldtægt, Galge for Krænkelse af "Nøglekvinde"
samt den oftere paabudne Indmuring af faldne Adelskvinder –
saa lyder det unægtelig lidt mat, naar Gejstligheden i Ordinansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free