Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friheds-Bevægelse, hvoraf ogsaa Luther var et Udslag, og hvis
fælles Løsen var: det naturliges Berettigelse. Den rekruteredes
ikke længer fortrinsvis af dem, hvem egen eller Forældres
Fromhed havde viet til Gud. Den fik sit Hovedtilløb fra det Skyl af
halvstuderede, tvivlsomme Væsener, som Tidens overdrevne
Skoletilstrømning havde skabt. Deres Uddannelse havde fra
Barnsben til den voksne Alder ofte kun bestaaet i at drives frem
ved Prygl ad den trange Vej over Skærver af Oldtids uforstaaede
Tanker; den Færdighed, Livet havde lært dem, var at gøgle for
Føden; deres Fremtids Udsigter vippede ubestemt mellem
Galgen og en Prædikestol.
Var det allerede svært af sligt et Stof at forme brugbare
Præster, saa voksede Vanskelighederne for hver enkelt, naar Embedet
først var opnaaet. Thi selv om han mødte med nogenlunde god
Vilje, saa kappedes en Mængde Hensyn og Fristelser om at
berøve ham Fodfæste som brav gift Gejstlig. Han var gift, men med
hvem? I Reglen med en paatvungen Hustru, Enken paa Kaldet,
maaske en Vederstyggelighed, der forbitrede ham Livet og
Opholdet i Hjemmet. Pligten bød ham døje hende. Men i Embeds
Medfør tordnede han hver Søndag mod de gode Gerningers
Betydning. Troen, Troen, om det saa først var i Dødsøjeblikket, at
den viste sig, vejede mere end et helt Liv i Selvbeherskelse og
Lydighed. Kunde da ikke ogsaa han tillade sig en lille,
forbigaaende Skrøbelighed mod Pant i senere Tro! Og Fristelse var
der. Han skulde jo forkynde Ægteskabets Pris, lokke Folk til
Giftermaal ved at vække Lysten og give den Retning. Han var
den, der førte an ved Bryllup, ved Barsel, som Skaffer ved Gilde.
Han var ifølge sin Stilling kaldet til Fortrolighed med Egnens
Kvinder. Friluftsliv og nærende Kost; intet legemligt Arbejde,
ingen Faste til at holde igen. Blodet brændte. Og han kunde være
bedaarende. Uvilkaarligt regnedes han for mere end en Bonde,
var flinkere til Ords, kunde af gammel Øvelse slaa et Sving i en
Runddans, og næsten tage sig ud som en "Hofkarl", naar han i
kort Kappe og Pibekrave, med fryndset, snorebesat Hat, Kniv i
Bæltet og udhugne sølvtippede Sko tumlede en Hest eller tog
Prædikestolen i et Par Spring[1]. Alt sammensvor sig imod ham.
Han stod ene i Kampen. Uden Forskole, uden Tilhold i Hjemmet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
