Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Katolicismens Afskaffelse og Reformationens Indførelse. Men
dernæst ytrede den sig i en Række af enkelte Love, hvorved
ikke blot de tidligere, strenge Købstadlove udvidedes til at gælde
for det hele Land, men ogsaa flere mod Sædelighed stridende
Handlinger nu blev belagte med Straf, skøndt de tilforn ikke havde
været regnede for Forbrydelser[1]. Meget betegnende for denne
nye Art Lovgivning var, at den imod al gammel Skik og Brug
angav som sin Hensigt atville afværge Guds Fortørnelse og
strenge Straffedomme over Folket[2].
Fra Frederik den
Førstes til Christian den Fjerdes Dage blev dette gentaget saa tidt, at
det endte som blot tom Formular.
Bagved denne Lovgivning laa imidlertid en opskræmt
offentlig Mening, der kun svagt gav sig til Kende i Lovsprogets
afklarede Form, men desmere i selve Lovenes Anvendelse og
Udførelse. Ved Dannelsen af denne offentlige Mening spillede
den nye lutherske Gejstlighed en fremtrædende Rolle. Den fik til
Stadighed i sine Prækner hele Folket i Tale, og den kresede i
disse baade i Embeds Medfør, og fordi den personlig herved
vandt i Betydning, bestandigt om det mest pirrende Punkt:
Djævelen. Fra disse Prækner bundfældede Indtryk baade hos det
menige Folk og hos den stedlige Øvrighed, Lensmænd og
Borgemestre. Ved Lejlighed slog Rædslen ud i blind Hævntørst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
