Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men kunde saa, da han 1574 udnævntes til Stiftsprovst, ikke
ægte Embedets Enke. Næppe var imidlertid hans første Hustru
død, førend han pligtskyldigt indhentede det forsømte[1]. Ja,
Biskop Christian Hansen i Aalborg følte sig endog, trods sine 64
Aar, forpligtet til at føre sin Formands Enke, 1631, paany som
Brud til Bispegaarden, skøndt hun i Mellemtiden havde gjort en
lille Afstikker ved at ægte en velhavende Borger i Byen[2]. Man
forstaar, at en fremmed, der Aar 1627 besøgte Danmark, i god
Tro kunde opfatte Forholdene her saaledes, at gejstlige
Embeder var arvelige paa Spindesiden. "Døer en Præst",
hedder det i hans Rejseberetning, "ægter hans Enke en anden
Præst, som dog ikke maa tiltræde Embedet uden kongelig
Stadfæstelse"[3].
Det gik vel de fleste – verdslige som gejstlige – ens, naar de
som unge ægtede ældre Enker. Det var ikke for hendes Skyld
alene, at de "tog ved hende". Bagved Enken tegnede sig i
ubestemte Omrids en lykkeligere Fremtid, hvor de skulde faa Lov
at vælge sig en ung Hustru ganske efter egen Smag.
Taalmodighed saa længe. Her som i Naturen galdt det først "Slid-din Tid",
saa kommer Vaaren. Men de gejstlige Enker var grumme
sejglivede. Som Eksempel kunde allerede anføres den
ovenomtalte Anna Knudsdatter, der 1537-1575 var gift med tre
Præster i og ved Odense. I dette Aar gled hun dog ud af den
gejstlige Stand, og hendes to sidste Mænd, 1576-1611, var
vistnok Bønder[4].
Men Pigen Aaluf, der 1585 ægtede Hr. Tolluf,
Præst i Nes i Hallingdal i Norge, holdt ud baade med ham og
hans Eftermand og dennes Eftermand. Ligesaa gik det Margrethe
Pedersdatter i Tysnes Kald i Norge. Dog skyldtes det her
maaske Trolddom. Præsten Nummer to passede hun nemlig paa "at
see, førend han fik see hende". Og den tredje Præst, der paa
Forhaand var saa bange for hende, at han i Naadsensaaret ikke
turde opholde sig i Præstegaarden, fortryllede hun efter en
Bryllupsfestved en velsmagende Spegesild, saa at han, skøndt trolovet
med en anden, dog straks friede til hende[5]. Vibeke Nielsdatter
var gift med ikke mindre end fire Præster i Rad i Thorstrup
Sogn, Ribe Stift[6].
Det samme var Tilfældet med Anna Knudsdatter
i Aasum og Ramsing i Salling[7]. Maren var gift med fire
Præster i Sællø i Norge; da den femte 1668 undslog sig for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
