Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig imidlertid endnu engang til Frederik den Anden og opnaaede
Kongebrev for, at han skulde have Kaldet[1]. Det var dog næppe
Rosendans saaledes at faa Kaldet uden Enken. Dette fik Hr.
Niels Nielsen i Borbjerg i Nørrejylland at føle. Han havde lovet
at ægte Enken, men da det kom til Stykket, vilde han nødig,
"efterdi Kvinden er bedaget og haver fanget femten Børn". Men
herover vrededes man, særlig i Annekssognet, stævnede og
"platsede" Hr. Niels i Anledning af hans Løfte. Forgæves skrev
Frederik den Anden til Menigheden, at "Kirkerne ere stiftede
til Guds Ære og Tjeneste og ikke for Præstekvinder", og lod
derhos Bispen møde og indsætte ham i Annekssognet som deres
lovlige Præst. Næppe var Kongen død, førend Anneksbeboerne
begyndte at "platse" Hr. Niels paany. Regeringsraaderne maatte
da befale Bispen at "haandhæve ham i Kaldet" og befri den
ulykkelige for yderligere at "tribuleres af Kvindens Anhang"[2].
Men som Regel gik alt sin rolige Gang. Den rette blev af
Herren kaldet ved Enken. "At dette var Praksis i
Danmark, det kan oplyses ved Eksempler i hundredevis"[3]. Ligesaa
for Norges Vedkommende. Øvrigheden – Provst, Bisp,
Lensmand – virkede ganske aabenlyst med ved Forretningen, for at
Giftermaalsløftet kunde blive afgivet i den mest bindende Form[4].
Biskop Jens Nielssøn i Oslo henstillede Aar 1585 til Kongen,
om ikke norske Kald burde staa ledige det hele Naadsens Aar
ud, for at "den fattige Efterleverske kunde blive saaledes
forsørget ved Giftermaal, at hun kunde blive der fremdeles". De
lange Afstande i Norge og Efterretningernes deraf følgende sene
Gang nødvendiggjorde nemlig en længere Frist for Lysthavende
til at melde sig. Han raadførte sig i samme Anledning med
Sjællands Bisp, der gav ham et i det hele bifaldende Svar[5].
Det er Minder fra disse Forhold, naar f. Eks. et Degnekald
opsloges ledigt paa følgende Vis: "Er jeg [Biskop Hans Vandal]
tjenstligst begærende, at dersom han [senere Biskop Bircherod]
kender nogen fattig Student i Kommunitetet, som er skikkelig
og ædru og vil være fornøjet med et temmelig godt Degnekald,
hvor der er en smuk, halvgammel Enke, som vel har Børn, men
har dog ingen af dem hos sig, thi de ere i Tjeneste hos
Godtfolk, han da vilde vise samme Person til mig"[6]. Eller naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
