- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
134

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


         Udi deres ærlige Enkesæde
         Og tjene Gud med Frygt og Glæde,
         At de ville saa deres Ro bortskifte
         Og med slige Gække dennem gifte,
         Som hun tog denne ryggesløse Gæk.
         Nu skal hun være hans gamle Sæk.
         Men havde hun taget en midaldrende Mand,
         Der lod sig raade af sin Forstand,
         Da havde det været hende Lyst og Gammen,
         Thi Lige med Lige kunde bedst tilsammen.

Trods al slig Moraliseren trivedes dog Skikken, der stemmede
saa godt med Tidens religiøse og verdslige Begreber. Det var
ikke blot Gaard, Handel og Haandværk, hvortil Skikken
passede; den fandt snart Ogsaa sin Anvendelse paa den gejstlige
Stand
.

Meget hurtigt efter Reformationens Indførelse maatte nemlig
det Spørgsmaal opstaa, hvorledes skulde man forsørge en afdød
Gejstligs Enke og Børn. At Regeringen, der saa glubsk havde
tilvendt sig Kirkens tidligere Eje og saa karrigt forsørget dens
nye Tjenere, nu skulde have noget tilovers i Form af Pension
for disses Enker, var ikke at vente. Naar "Naadsensaaret" var
omme, stod de ganske hjælpeløse. At Menigheden skulde
forsørge dem, vilde være vel meget forlangt. Den maatte jo betale
Tiende og Afgifter som tilforn. Den var, i Begyndelsen i det
mindste, endog hyppigt imod, at Præster overhovedet giftede sig;
der var da ingen Grund for den til at udsætte Præmie for
Præste-Efterladte. Men dø af Sult burde de dog heller ikke. Man fandt
da paa den simple Udvej at paaligne Eftermanden Byrden ved
kun at bortgive Kaldet enten til den foregaaende Præsts Søn
med Forpligtelse til at sørge for sin Moder eller Stedmoder, indtil
hun muligt blev gift paany, eller til den, der selv vilde ægte
Enken. Det er jo "lovligt", man forseer – de Enker, som sig
ærligt teer.

*



Gejstligheden, Ægteskabets ypperste Lovsynger, blev da
ved en underlig Skæbnens Ironi den Stand, der fik mindst
Frihed til at knytte det, som den vilde. Kun første Hold havde frit
Valg. De senere fik i Reglen Hustru paanødt. Andre Folk havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free