Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos en Pige af atten Aar,
Med sorte Øjne og gult Haar,
Med hvide Hænder og smalle Lænder
Man ret vel sit Levnet ender[1].
Gjorde man da Ægteskabets det store Regnestykke op, saa
stemmede det. "Alle smukke Piger vil gerne have Mand – saa
vil og den grimme, om hun ham fange kan". "Man vorder ked
af eenhaande Mad". Summa: "Somme æde Et, og somme æde
et Andet, saa bliver al Mad æden"[2].
*
De tre nordiske Lande havde forskelligt Syn paa
denne ægteskabelige Vekseldrift. I Sverige lykkedes
det ikke den nye Opfattelse at faa fuldt Fodfæste. Man vedblev
at se paa Forbindelser med Misforhold i Alder som unaturlige.
Gustav Vasa havde vel selv givet Eksempel, forsaavidt hans
tredje Hustru kun var seksten Aar gammel, medens han var 58.
Men almindelig Skik blev det ikke. Ærkebiskop Laurentius Petri
udstedte endog 1560 Forbud mod, at Præster maatte vie Par,
hvor Aldersforskellen var stor. Endnu Aar 1673 tilraadedes det
Præsterne at afværge Saadanne Ægteskaber[3].
Men i Danmark og Norge blev Skikken almindelig. Idet
man gik ud fra, at alle burde være gifte, mente man, at dette
netop paa en hensigtsmæssig Maade opfyldtes ved, at
Ægtefolkene ikke var jævnaldrende, men at ung ægtede gammel,
gammel ung. Herved opnaaedes, at Summen af de enkelte
Ægtepars Aar, delt med to, vedblivende svarede til den kraftigste
Alder mellem tredive og fyrre. Selvfølgelig kunde Skæbnen spille
Puds, som naar Peder Jensen Suur i Nakskov maatte bie med
at ægte Tyre Sørensdatter indtil hans Hustru, Gertrud, endelig
106 Aar gammel 1621 afgik ved Døden[4]. Men som Regel var
Goderne de overvejende. Det hede Blod blev passende
kuldslaaet, naar ung og gammel blev eet. Enken fik en fornøden
Medhjælper i den unge Mand, og han en kyndig Medhjælperinde
til den ofte betydelige Virksomhed, han straks overtog. Særlig i
saa Henseende var Ordningen god. Hvad enten det var en Gaard,
[1] Peder Lolle
o. s. v. no. 473, 883, 926, 1057. -- Peder Syv o. s. v. I 84-85.
II 62-65.
[2] Peder Lolle o. s. v.
no. 383, 476. -- Peder Syv o. s. v. I 216.
[3] Sv. Bælter:
Hist. Anmärkningar om Kyrko-Ceremonierna. 2. Upl. (Stkhlm. 1783.)
S. 504.
[4] Nyt historisk
Tidsskrift V 189 og N. Jacobsens Udtog af det dér benyttede Haandskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0130.html
