Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raad og Begæring, da hun laa udi hendes yderste, haver ladet
tiltale" Ulrik Sandberg om hans Datter Jomfru Anne[1].
Hvor dyb en Rod denne Fremgangsmaade har slaaet, og hvorvel
den stemmer med Folkets Karakter, kan ses af, at den i
Jylland har holdt sig uforandret indtil vore Dage. Det er ganske
Forholdene fra det 16de Aarhundrede, naar det hedder om
Vendelboerne endnu i det 19de: "Mærkelig er den Sindsro, hvormed
enhver ser sin Død i Møde. Man taler aldeles ugenert om den i
Sygestuen, og den syge anordner alt ... hvem der skal gøre
Kisten og hvem Konen eller Manden skal ægte, naar vedkommende
selv "vel er henne". Er Sygelejet langvarigt, er Partiet alt afgjort
for den efterlevende, før den syge "er henne"; men under
almindelige Forhold indledes den foreløbige Behandling af det andet
Ægteskab paa Begravelsesdagen. Paa en saadan gjordes der
engang en Enke fire forskellige Ægteskabsforslag, og desuagtet
kunde hun med en vis Stolthed svare: "det er allerede for
sildigt". At en Mand eller Kvinde kan "sidde hen uden Medhjælp"
betragtes som en ren Umulighed, naar vedkommende har smaa
Børn og en større Husstand . .. "Hvor een Kiste bæres ud,
bæres to ind" er et betegnende Udtryk for Fordelen og
Nødvendigheden af et fornyet Ægteskab[2].
Ganske de samme Forhold gentager sig sydligere, f. Eks. i
Hammerum Herred. Om Skik her hedder det: "Ret ofte bliver
Efterfølgeren kaaret allerede ved selve Begravelsen". At dog ogsaa
under saadanne Omstændigheder Finfølelsen kan gøre sig
gældende, er malende udtrykt i Beretningen om den unge Kone paa
Kirkegaarden. Hun fulgte sin Mands Lig til Graven, men da hun
syntes, der var nogen der rykkede hende i Kjolen, vendte hun
sig om og sagde skarpt: "Itte et Ord, før Peer er i æ Jord"[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
