Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kun var som Børn at regne. Der maatte sørges for
Undervisning, for Kirkebygning, for Lærere, ja for Læren selv. Alt dette
kunde kun klares ved Statsmagten. Og førend man ret vidste af
det, havde man dannet sig en ny Kirke, snævrere end
Romerkirken: de enkelte Landskirker. Og i Spidsen for hver enkelt
stilledes en ny Pave, en verdslig Pave: Kurfyrst Frederik af
Sachsen, Christian den Tredje, Gustav Vasa og hvad alle disse
Fyrster hed.
Det faldt da ikke længer naturligt at tale for meget
om Frihed, eller om den enkeltes Forhold direkte til
Gud. Alt sligt maatte nu afdæmpes eller overføres paa
Landskirken i det hele. Den enkelte fik nøjes med fremdeles at angribe
Paven i Rom. Under denne Skyden mod et fjærnt Maal tilslørede
man for sig selv, at man nu befandt sig under et nyt og nærmere
Aag.
Saa var der Spørgsmaalet om Retfærdiggørelse ved Troen
alene. Dette var en svær Tanke for de fleste, opdragne som de
var i Forvisning om de gode Gerningers Værd. Og Troen skulde
jo dog ogsaa ytre sig i Gerninger. Hvilke var da Saadanne
Gerninger? Det blot negative, ikke længer at overholde de gamle
Regler om Vievand, om Faste, kun Fisk paa Fiskedage,
Klosterløfter o. s. v., kunde ikke fylde en oprigtig Troendes Sind. Man
trængte til en virkelig, positiv, god Gerning, der kunde erstatte
de gamle, aflagte.
Her meldte ganske naturligt Ægteskabet sig. Selv Luther var
ikke i Stand til helt at frigøre sig. Hyppigt trængte i hans Tanke
og Tale Giftermaal sig frem som en i og for sig
fortjenstlig Handling, der havde Guds særlige Velbehag. Hvor meget
mindre kunde da hans Tilhængere holde sig fri. Ægteskabet skød
sig uvilkaarligt frem i Lærens Forgrund som dens Hovedpunkt.
Det blev Fanen, hvorom alle sluttede sig, Lutheranernes "gode
Gerning", Kendemærket, Borgen for, at man var ret
"evangelisk".
Og Ægteskabet besad væsentlige Betingelser for at samle alle
og udgøre Grundvold. Det tilfredsstillede den gamle, opstemte
Naturtrang, i det laa Forvisning om Overensstemmelse med det
nye i Tiden, sikret og betrygget ved Herrens eget Bibelord.
Indenfor dets Ramme var der endnu Plads, om end i beskednere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
