Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kristendommen, lader Tyrken uanfægtet og kun bringer Uro i
Tyskland for at hæve den burgundiske Magt. Derfor bør ingen
from tysk Fyrste have med hans utro "Praktiker" at gøre.
*
Efter Modtagelsen af dette Svar drog Butzer til Kurfyrst
Johan Frederik af Sachsen. Ligeoverfor denne havde han
Befaling af Landgreven til ikke blot at fremstille Sagen selv, men
ogsaa at love Vederlag for gunstigt Svar i Form af Hjælp saavel
i Hertugen af Cleves Sag som i Tvisten om Magdeburg og ved
et muligt Kejservalg[1].
Kurfyrstens Svar blev da ogsaa efter Ønske.
Han bad Landgreven efter sin høje Forstand vel betænke alle
de Vanskeligheder, som kunde følge, saa og anraabe Herren om
at maatte overvinde Anfægtelserne og lade sig nøje med sin
fyrstelige, fromme Gemalinde. I hvert Fald burde han ikke forhaste
sig. Men forslog alt dette ikke – saa delte Kurfyrsten sine
Teologers Mening og lovede at ville yde Landgreven trolig Bistand[2].
Medens Butzer udvirkede dette i Sachsen, var Landgrev Philip
selv ikke ledig. Han bad – uden at nævne noget Navn – sin
Hustru, der just var højst frugtsommelig, om Tilladelse til, at han
maatte indgaa endnu et Ægteskab. Hun gav sit Samtykke[3]
hertil, efterat det var blevet "hende klart paavist, at sligt ikke var
Gud imod". Hun lovede aldrig hverken skriftligt eller mundtligt
at ville klage herover hverken til Kejser, Fyrster eller Landskab,
ligesom og aldrig at ville plage eller forulempe den Person, han
maatte vælge. Til Gengæld fik Landgrevinden af sin Husbond
ligeledes paa Tro og Love og fyrstelig Ære en skriftlig
Forsikring[4] om, at han vilde "agte hende
for sin første og øverste
Gemalinde og holde hende med Venlighed, Samleje og alt
venligt Væsen, der sømmer sig imellem Ægtefolk, ikke mindre, men
mere end tilforn".
Nu var Sagen saa vidt fremmet, at han med Udsigt til Held
kunde genoptage Underhandlingerne med sin tilkommende
Svigermoder[5]. Hun fastholdt vel først de gamle strenge Betingelser,
ja krævede endog for sit eget Vedkommende en skriftlig
Indbydelse til Brylluppet fra selve Landgrevinden. Men lidt efter
lidt slog hun dog af. Hun gik ind paa at undvære denne
[1] M. Lenz: Briefwechsel d. Landgraf
Philipp’s mit Bucer I 356.
[2]
Samme Skrift I 357-58.
[3]
Corp. Reformatorum. Phil. Melanchtonis opera, ed. Bretschneider.
4to. III (Halis Saxonum 1836) 864.
[4] M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s mit
Bucer I 358-59.
[5] Om disse og de følgende Begivenheder se
M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s mit Bucer I 330-33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0109.html
