- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
86

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Luthers Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Ægtestanden er Guds Orden, derved blive vi. Om
de derfor ere os fjendske og ville hverken se eller høre os, det
spørge vi kun lidet om. Vi have Gud, der ser paa os, samt alle
Engle og himmelske Hære, han beskytter os ogsaa mod alle
Djævlens og Modstandernes Pile." "Da jeg nu veed, at jeg har
en naadig Gud, der ser til mig, nærer mig og beskytter mig, saa
agter jeg ikke, om ogsaa den Lus i Rom, Paven, og hans
Medlus, Kardinaler og Biskopper, Munke og Nonner ikke ville se
og agte mig." "Lad kun Pave, Kardinaler, Munke, Nonner og
Præster se surt, hvad spørge vi derom! Ville de ikke se paa os
med venlige og rene Øjne, saa lad dem se paa Horehus og de
urene, svinske, tilsølede Klostre!"

"Her sige de nu: "Ja, vi have lovet og svoret Gud at ville
være kyske og leve uden Kvinder; det Løfte er jeg sandelig
forpligtet til at holde, og derfor tør jeg ikke gifte mig. – Dertil
svarer jeg: Det var ret, hold hvad Du har lovet, vær kysk og
ren! Men hvorfor holder Du det ikke, hvem hindrer Dig i at
være kysk og ren? – Ja, jeg kan ikke holde det, siger Du. –
Du er en rigtig Hans Wurst. Hvorfor lover Du noget, som Du
ikke veed, hvad er, og ikke er i Stand til at holde." "Her
giver jeg Dig et Raad: vil Du love viseligt, saa lov, at Du ikke
vil bide Næsen af Dig selv, det kan Du holde." "Hvo har
befalet Dig at love og sværge paa, hvad der er imod Gud og hans
Ordning? Og det gjorde Du, da Du svor, at Du var ingen Mand
og heller intet Kvindfolk. Sandheden er dog, at Du er skabt af
Gud enten til Mand eller til Kvinde. Hvorfor forsværger Du da,
at Du er en Mand eller at Du er en Kvinde?" "Vil Du vide,
hvem det er, Du har lovet at bevare Kyskhed
? Jeg skal
sige Dig det, det er den lede Djævel i Helvede og hans
Moder."

"Deraf ser Du nu, hvor vidt og langt alle Klosterløfter gælde,
og at ingen Drengs eller Piges Løfte har Gyldighed for Gud,
med mindre han eller hun er en af de tre Slags, som Gud alene
selv har undtaget. Derfor ere Præster, Munke og Nonner
pligtige til at opgive deres Løfter, saa snart de mærke, at Guds
Skabelse til Befrugtning og Formering er kraftig og dygtig i dem,
og de have ingen Magt til ved nogensomhelst Vold, Lov, Bud,
Løfte at hindre saadan Guds Skabelse i dem selv. Men hindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free