- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
83

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Luthers Opfattelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa have en Mand. Thi dette Ord, som Gud siger: Vorder
frugtbare og formerer Eder! det er ikke et Bud, men mere end
et Bud, nemlig et guddommeligt Værk, som ikke staar til os at
hindre eller lade være med, nej, det er lige saa nødvendigt, som
at jeg er et Mandfolk, og nødvendigere end at spise og drikke,
afføre, sove og være vaagen. Det er en indplantet Natur og Art
lige som de Lemmer, der høre dertil."

"Herfra har Gud selv gjort Undtagelse med tre Slags
Mennesker, idet han siger (Matth. 19, 12): "Nogle ere Gildinger, idet
de ere fødte saaledes af Moders Liv. Andre ere gildede af
Menneskehaand. Og atter andre have gildet sig selv for Himmeriges
Skyld."

"Den første Slags, de, som Kristus siger ere gildede fra
Moders Liv, det er dem, man kalder impotentes. De ere af
Naturen udygtige til Befrugtning og Formering, hvad enten de
nu ere af en kold og svag Natur eller iøvrigt have Mangel i deres
Legems Bygning, der gør dem uskikkede til ægteskabeligt Liv.
Saadanne kan man jo træffe, baade Mænd og Kvinder. Dem lade
man fare. Dem har Gud selv gjort til Undtagelser og skabt
saaledes, at Velsignelsen ikke kommer dem til Gode. Dem kommer
ikke det Ord ved: Vorder frugtbare og formerer Eder! Ganske
som naar Gud skaber nogen lam eller blind, han er fri for at
kunne gaa eller se."

"Om saadanne har jeg engang skrevet et Raad for Skriftefædre,
for det Tilfælde at en Mand eller Kvinde kom og vilde
vide, hvad der var at gøre, efterdi Ægtefællen ikke kunde
opfylde sin ægteskabelige Pligt, og den anden ikke kunde være
foruden, da Guds Skaberbud om Formering rørte sig kraftigt i
vedkommende. Her har man beskyldt mig for, at jeg skulde
have lært, at hvis en Mand ikke kunde gøre nok ved sin Kone,
skulde hun løbe til en anden. Men lad dem lyve, de
Vrangløgnere! Man har forvrænget Kristi og hans Apostles Ord, skulde
man da ikke ogsaa forvrænge mine? Men hvem det skader mest,
skal de nok faa at mærke."

"Hvad jeg har sagt, er: Naar en til Ægteskab dygtig Kvinde
faar en til Ægteskab udygtig Mand, og hverken offentlig kan faa
nogen anden eller har Lyst til at handle mod Ære, efterdi Paven
her uden Grund kræver saa megen Omstændelighed, saa skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free