- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
66

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Bryllupper i Svendborg, at Gæsterne fulgte med Fakler og
Lygter Parret fra Brudens til Brudgommens Hus"[1]. Og hos
Bønderne i Skaane iagttoges i Aarhundredets første Aartier al
den Højtidelighed ved Hjemfærden, som havde udmærket
Adelens tilsvarende Optog i det 16de Aarhundrede[2].

Naar der fra ældgammel Tid lagdes saa megen Vægt paa dette
Følgeskab, var Grunden mere end den, blot at faa Lejlighed til
at fejre nyt Gilde, "Velkommen" i Parrets fremtidige Hjem.
Selv Sigvard Grubbe og hans Hustru Hildeborg Grubbe, der jo,
som ovenanført, havde holdt deres "Velkommen" paa "Danske
Kompagni" i København, ledsagedes dog den besværlige Vej
over Søen til Malmøhus blandt andre af Brudens Mormoder,
Karen Banner[3].
Vigtige Ting var nemlig at iagttage
baade i religiøs og i retslig Henseende
.

I religiøs Henseende maatte intet af de gamle Midler
forsømmes, som var at anvende, naar Parret betraadte det nye
Hjem, og hvoraf deres fremtidige Lykke jo saa væsentlig af hang.
Den unge Hustru maatte saaledes ikke gaa over Tærskelen uden
med et brændende Lys i Haanden, til Sikring mod Husets onde
Vætter. Endnu i Mands Minde var det Skik i Skaane, at Bruden,
førend hun betraadte Huset, skulde kaste en Kost ind deri. I
Døren skulde hun modtages af Svigermoderen eller, hvis denne
var død, af Mandens ældste kvindelige Slægtning, der rakte hende
det brændende Lys, hvis Lue hun et Øjeblik skulde omfatte med
Haanden. Det er Sporene af den ældgamle Tro paa Ildens
signende Magt, der f. Eks. hos Romerne havde gjort det til Pligt for
de nygifte, naar de betraadte det nye Hjem, først at røre ved Ilden.
Det er uden Tvivl Rester af samme Tro, naar i Skaane Brudens
første Gang skal være hen til Ildstedet, hvor hun skal kigge op
igennem Skorstenen[4].

En Skik, der ligeledes hos Nordens Landbefolkning har holdt
sig ned til vore Dage, er, at den unge Hustru skal medbringe en
Kat. Sligt sikrer Husfred[5] og Lykke. I Skaane medbringer hun
den i sit Forklæde.[6] Fra Nordvestjylland hedder det[7]: "Den unge Kone skulde have stjaalet en Kat at tage med sig og kaste
ind i sit nye Hjem, før hun selv gik ind; og naar det skulde være
rigtig godt, skulde hun gaa hele Huset igennem og hele Tiden
kaste Katten ind i hvert Rum, før hun kom derind selv. En Høne


[1] H. C.
Andersen i "Kun en Spillemand" I Del IV Kap.
[2] N. Lovén:
Folklifwet i Skytts härad. 2 Upl. (Lund 1868.) S. 146. -- H. P.
Klinghammer: Minnen från Åren 1829-39. (Helsingborg 1841.) S. 52.
[3] Danske Magazin IV 4, 14.
[4] N. Lovén: Folklifwet i Skytts härad.
2. Upl. (Lund 1868.) S. 146.
[5] J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn
III. S. 31. No. 135.
[6] N. Lovén: Folklifwet i Skytts härad.
2 Upl. (Lund 1868.) S. 146.
[7]
C. M. C. Kvolsgaard: Spredte Træk af Landbolivet. 1891. S. 132-33.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free