- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
64

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

staaende Forhold deltes da By-Bryllupper i det 16de
Aarhundrede mere og mere i to Fester i Flugt, den første
given af Brudens Slægt, den anden af Brudgommen
.
Naar man i det følgende Aarhundrede søgte ad Lovgivningens
Vej at faa Ram paa de ugelange Bryllupper, sigtede man derfor
ogsaa med Rette mod den sidste Halvdel "Velkommen"[1].
"Velkommen" blev sluttelig srrengt forbudt, selvfølgelig uden
Virkning. Omkring Aar 1600 kunde man da se det Særsyn,
uforstaaeligt for en tidligere Slægt, at blot Brylluppets sidste Halvdel
fejredes paa offentligt Sted, idet Brudgommen paa denne Vis
gav "Velkommen", førend han endnu var kommen til sit Hjem.
Lensmanden paa Frederiksborg, Peder Mund, gav saaledes sit
"Velkommen" paa Raadhuset i Helsingør, hvor blandt andre
Christian den Fjerde var hans Gæst[2]. Ved Sigvard Grubbes
Bryllup 1602 viste det nye sig ret i tydelig Form. Kongen
gjorde Brylluppet, der fejredes med stor Festlighed paa
Københavns Slot Søndag og Mandag den 25. og 26. Juli. Men om
Tirsdagen gjorde Sigvard Grubbe "sit Velkommen udi Compagniet",
hvilken Fest overværedes af Kongen med Brødre og
Dronningen. Om Onsdagen havde han Kongen og hans Brødre til
Middag i sin Bolig. Torsdag og Fredag gav Hertugerne Hans og
Ulrik hver en Fest, "og blev hans fyrstelige Naade dèr bedrukken
cum multis bonis sociis" [med mange gode Venner]. Og om
Lørdagen havde Brudgommen Kongen og hans Brødre endnu en
Gang til Middag. Først næste Tirsdag kom Brudeparret til deres
nye Hjem paa Malmøhus, hvor Sigvard Grubbe var Lensmand[3].

*



Hvor meget end den nye Skik, at holde fortsat Dobbeltfest i
Flugt, kunde syne og være Genstand for Omtale, saa var og blev
det dog Flertallet, der fejrede Bryllup ikke paa nymodens,
forhastet Vis paa Raadhus, men paa gammeldags Maade i Hjemmet.
Her vedblev den gamle Ordning at holde sig: Bryllup en Uge og
saa "Hjemfærd".

         "Drukke de deres Bryllup
         Baade med Skænk og Vin.
         Otte Dage derefter korn,
        Da fulgte de Bruden hjem"[4].


[1]
Forordn. af 6. April 1610 om borgerlige Bryllupper. -- Forordn.
af 1. Juli 1619. -- Acta Consistorii 27. Septbr. 1622. (N. K. S.
no. 755. b. Folio.) -- Reces af 1643. (Kolderup Rosenvinge: GI. D.
Love IV 455.) -- Sjæll. Tegnelser 24. Septbr. 1651.
[2] Helsingørs Kæmnerregnskab
1598-99: "Radhussis trappen att forbedr i emod w. Peder Mundts Welkom,
hand haffde kon. maytt. till giest. iiij Sk." (N. Jacobsens Afskrift).

[3]
De curriculo vitæ Sigvardi Grubbii. Ulldallske Haandskrift-Samling
no. 449. 4to. S. 142. (Trykt i Danske Magazin IV 4, 14.)
[4] Nyerup og Rahbek:
Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen IV 201.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free