Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munterheden ved et Bryllup, ret som det burde være. I den ovenomtalte
Roman "Unge Karles og Drenges Spejl" beskrives en Dag i et
Bryllup saaledes: "Den Nat forgik, og den anden Dag begyndte
at skinne. Da begyndte man paany at berede saare kostelige og
skønne Maaltid. Hertugen havde bestilt, at de unge Herremænd
skulde den tilkommende Dag beruse sig og anstille Dystridt med
Renden og Gesellstik. Hvilken der beholdt Prisen iblandt dem,
han skulde foræres med et Klenod. Desligeste lod han gøre sine
Hingstridere en besynderlig Klædning af Læder fra Hoved og
til Fod; de skulde kæmpe tilsammen i et Skrankværk paa Heste
med Fægtesværd, som ikke var skarpe. Hvilken, der da
behændigt kunde bruge og vende sig, han skulde have en Skænk saa
god som seks Dukater. For det tredje gav det menige Ridderskab
alle de Gække og Narre, som dèr var, ogsaa Klædninger, som
kostede tre Dukater. De maatte fægte tilsammen i et Skrankværk
med lange Læderposer, var gjorte ligesom Pølser og vel haardt
stoppede. Og de skulde ikkun være i blotte Skjorter og Hoser
og have Lærreds Huer paa Hovedet, hvilket var saare lystigt til
at se. Der blev ogsaa givet de ædle Fruer og Jomfruer Stykker
Fløjl og Damask, derom maatte de løbe Væddeløb. Hvilken der
først kom til Maalet, hun fik det Fløjl eller Damask. Disse og
andre Saadanne flere Lystigheder blev bedrevne i dette Bryllup,
hvorom der var saare meget at skrive. Men jeg vil lade det staa
tilbage. Hvo, som begærer at vide og se saadant, han maa drage
til Fyrsters og Herrers Gaarde"[1].
Som det vil ses, var det fælles for al denne Bryllupsmunterhed,
at enhver Gæst var virksomt optrædende deri, udførte sin Del af
det store Skuespil. For at holde i Aande og føre an, naar det
begyndte at skorte, var det dog fra gammel Tid Skik at sikre sig
særlige Lystigmagere, der kunde danne Midtpunkter for Moroen. En
Dværg, en Hofnar (Fig. 7) var her ubetalelig. Saadanne holdtes
jo mod Middelalderens Slutning af de fleste rigere Adelsmænd.
Naar nu ogsaa velstaaende Gæster medbragte deres, kunde
disse i Forening afgive et "artigt Spektakel". Hos Bønder og
Borgere, der ikke havde Raad til til daglig at lønne Saadanne
Luksusvæsener, nøjedes man med ved Lejligheder som denne
at hverve Egnens pudsigste Fyr til "Leger". Som saadan
dansede, spillede, gøglede han for Selskabet, var her og der, tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
