Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det intet usædeligt indeholdt, og en Maanedstid efter blev Mads
Vingaard selv sat fra hele Bestillingen. For at sikre sig mod
Studenterne som Visedigtere blev det bestemt, at intet Digt af en
Student maatte trykkes, uden at være forsynet med
Kommunitetsprovstens Underskrift.
Hvad hjalp imidlertid alle Forholdsregler mod dette kaade
Folkefærd? De var ikke bange for at skrive Provsten, Magister
Peder Gelstrups Navn falskelig under og bagefter sidde Brøden
af med otte Dage i Universitetets Fængsel[1]. Ved Magister Ole
Vinds Bryllup vrimlede det med Digte, baade tilladte og utilladte,
slette latinske med Provstens Underskrift, og "skarnvorne"
uden, altsammen "Akademiet til største Spot". Consistorium
besluttede i denne Anledning at give Provsten Afsked som
Verseretter og true Bogtrykkerne for sidste Gang med Lovens Straf[2].
Men det blev ikke bedre derfor. Jævnt sænkedes Lavmaalet. I
December 1652 var Universitets-Bogtrykkeren to Gange for
Consistorium[3]. Den ene Sag drejede sig om et "ufint"
Bryllupsvers til Karine Rosenmeiers Datters Bryllup. Det har sikkert
været slemt, thi skøndt Studenten, der havde forfattet det, falskelig
havde forsynet det med Magister Bangs Underskrift og
Bogtrykkeren for saa vidt var sagesløs, undsaa denne sig dog ved at
staa Fadder dertil og lod det ulovligt udkomme uden Angivelse
af Trykkested og Aar. Den anden Sag angik et "ufint Carmen
til Peder Pedersens Datters Bryllup i Søndags". Her manglede
intet, Bogtrykkerens Navn stod under, Forfatteren var bekendt,
Student Peder Knudsen Osdorf fra Viborg, og "Provsten i
Klostret" havde givet sin skriftlige Tilladelse til, at det maatte trykkes.
Provsten blev da opkaldt, men han gav det meget betegnende
Svar: "at han ikke kan være dennem kvit, eftersom de altid skyde
sig ind under tidligere Eksempler, vide og desforuden meget
ingeniose saadanne Emblemata, som ellers i sig selv give tilkende
ufinlige Tanker, paa adskilligt andet at forklare, saasom denne
Studiosus, hvilken dette sit Emblema forklarede om en Odder".
Provsten fik en Formaning om at se sig bedre for en anden Gang.
Herpaa blev Forfatteren opkaldt, men han blev ved sin Odder,
og dermed var Sagen omme. Dette var vistnok den sidste Sag af
denne Art. Fra nu af synes Professorerne at have ladet deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
