Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Skik at lade disse Bryllupsdigte, "Epithalamier" som de
kaldtes, trykke og overrække i flere Eksemplarer. Det er hertil der
sigtes, naar det f. Eks. i Biskop Hegelunds Optegnelser hedder:
"1587 den 9de August sendte jeg min Dreng, Iver Hansen fra
Ribe til Slesvig til Bogtrykkeren med Trude Bjørns og Jomfru
Ermegaards Epithalamium. Fredagen den 18de affærdigede jeg
mit Bud, Christen Ebbesen, til Bjørnholm med Epithalamiet.
Den 20de stod Brylluppet"[1] o. s. v. Fra adelig Side var det Skik,
at udtrykke sin Taknemmelighed og Overlegenhed ved at give
Forfatteren en Drikkeskilling, et Forhold, der i al sin
Ubetydelighed giver et træffende Billed af Gejstlighedens Tilbagegang i
social Anseelse efter Reformationen.
Den hele Skik skulde synes ret uskyldig, kun faretruende for
Misbrug af Papir og Sværte samt for gavmilde Velynderes Pung.
Denne uskyldige Udvikling lader sig følge dybt ind i det 17de
Aarhundrede[2].
Man gik videre og viste sin Lærdom ved at
forfatte Epithalamier ikke blot paa Latin, men paa Græsk, ja paa
Hebraisk. I Tyskland blev det Skik, at ogsaa kvindelige
Slægtninge forfattede Bryllupsdigte[3].
Tilsidst svirrede det saaledes
med trykte Lykønskningsdigte om enhver, der frembød mindste
Anledning og vakte Haab om en Drikkeskilling, at i enkelte
Lande, Sverige f. Eks., Regeringen maatte skride ind. Da en
engelsk Udsending Aar 1653 kom i overordentlig Sendelse til
Sverige, var Flokken straks over ham i Gøteborg. Han afviste
dem paa en Maade, der næppe har stødt dem. "Om Søndagen
den 27de November," hedder det i hans Dagbog, "overleverede
flere Personer, efter Stedets Skik, nogle trykte Vers. Men som
de snarere var at anse for Tiggere end Poeter, betaltes de for
deres Ulejlighed"[4].
Aar 1664 udstedtes i Sverige følgende
Forordning: "Om Bryllupsskrifter, Nytaarsskrifter samt alle andre
Saadanne Tiggerskrifter gælder, at ingen ubuden maa skrive dem,
under tolv Dalers Bøde"[5].
Men foruden den blot lærde og tiggermæssige Retning indslog
Bryllupsdigtene efter Aar 1600 endnu en anden Vej. De blev til
Bryllupsviser paa Modersmaalet af mere og mere tvetydigt
Indhold. Forholdet var her vendt om. Det var ikke længer den
lærde Stands Spidser, dertjente til Mønster, men Daviderne,
Løbedegnene og tvivlsomme Studenter, der gav Tonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
