Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægtefællerne, og et Virkeligheds Emne, der lod sig behandle med
Skraphed og kunde kræve Ørelyd selv hos enTilhørerkres som
denne.
I afsides Egne paa Landet, baade i Danmark og Norge og
fortrinsvis i Sverige, holdt sig derimod, trods
Lutherdommens Indførelse, det gamle katolske Syn paa Mandagens
Kirkebesøg. Det var en Fest, hvor, under Gæsternes glade Deltagelse,
Brudeparret og særlig Bruden fik Kirkens Afløsning for
den ved Giftermaalet paadragne Urenhed. Endnu i
Randers 1609 brugte man det gamle betegnende Navn for denne
Kirketjeneste "Brudemesse"[1]. Men efterhaanden som man i
Danmark og Norge fra oven passede skarpere paa, hvad der
foregik ved denne Lejlighed, saa Almuen sig nødt til at anvende
en Krigslist. I Stedet for, som ny Skik bød, at lade første Dags
Bryllup foregaa om Søndagen, gentog man den tidligere katolske
Skik, at lade "Giftermaalet" foregaa en Torsdag, Fredag eller
Lørdag og saa møde i samlet Trop om Søndagen til Gudstjensten,
Naar de nygifte her mødte med Musik, medens Klokkerne
kimede, naar Præsten modtog dem i Vaabenhuset og lykønskede
dem, og naar de nygifte sluttelig gik forrest til Alters, nød
Nadveren og ofrede til Præsten, saa var dette saa god en
"Brudemesse", som man efter Omstændighederne kunde forlange. Især
i Sønderjylland lykkedes det under denne Form at bevare det
gamle. Endnu 1722 var der fast Takst i Flensborg for, hvad der
skulde ydes Latinskolen for "Kirkegangsmusik Søndagen efter
Brylluppet"[2]. Og baade
i Sundeved[3] og paa Heden i Sønderjylland[4]
er der den Dag i Dag tydelige Spor af den gamle Skik.
I Kongeriget derimod maatte man vogte sig vel for ikke at blive
greben paa fersk Gerning i papistisk Overtro. Præst og Klokker
kunde være skrøbelige, men Tilsynet fra oven var ikke til at
spøge med. Det er et Led i denne lange Kamp, vi faar Øje paa i
en Dagbogs-Optegnelse som denne af Fyns Biskop, Jens Bircherod[5]:
"Den 8de August 1706. Der jeg hørte, hvorledes de til
Højmesse kimede med Klokkerne i vor Frue Kirke, baade før og
efter Tjenesten, sendte jeg Bud til Ædituum [Degnen] Jacob
Svendsen, for at fornemme, hvad sligt skulde betyde. Han
svarede, at det skete efter Begæring, de unge Folk til Ære, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
