Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er let at fatte, at der kun hørte meget lidt til, for at Tonen
skulde udarte i dette brogede Selskab. Den Samling paanødte
Gæster, som en Herregaard under lignende Forhold rummede i
Form af medfulgte Køresvende, Hestepassere og Smaasvende,
var Englebørn i beskeden og stilfærdig Optræden i Sammenligning
med dem, der saaledes mødte om en Købstadbolig eller i
en Raadhusgaard. Hist forsvandt de, huserede egentlig kun i
Borgestuen og sov Rusen ud i Roshaven. Her stimede de om
Forstue og Køkkendør, tømte støjende en stjaalen Tønde Øl,
kiggede ind ad de aabne Vinduer, sang, hujede, hug med Spyd
og Kaarde i Gaardens Brosten eller ravede blideligt om –
folkelige Godtkøbsudgaver af deres Herrer inde i Stuen.
Datiden stod værgeløs overfor dette Uvæsen. "Lygtedrengene"
dannede det fuldgyldige Paaskud for hele Byen til at være paa
Færde, saasnart der blot holdtes et lidt større Bryllup.
Undværes kunde de ikke. Men de udgjorde ubetinget Bærmen i
Bryllupstønden. Vil man have et Indtryk af Datidens Vaande,
læse man f. Eks. det magtesløse Veraab, som Københavns
Magistrat Aar 1579 udstedte i den Anledning:
"Beklages ogsaa om [*c: der klages over] den store Ulempe
og Uskikkelighed, de Drenge bruger, som bærer Lygter til deres
Husbonder, hvilke som [somme?] ruster sig ud med Vaaben og
Værge og bruger stor Oprør med Raaben, Skjelden og Slaen,
som er imod Privilegierne. Da skal dermed saa alvorligt holdes,
at hvilken Lygtedreng, som kan findes med at bære nogen Vaaben
med sig, han skal miste samme Vaaben og straks sættes i
Kjelderen og straffes derfor, og hans Husbond bøde 40 Mark til
Kongen og til Byen"[1]
Et Spørgsmaal af afgørende Betydning var selvfølgelig: naar
skulde Gæsterne bryde op? Dette besvaredes ikke altid
ens af samme Ægtepar. Stundom ønskede Hustruen for Mandens
Skyld snarligt at søge Nødhavn. Dette var dog en Betragtning,
som ikke laa Datiden saa nær, som en senere Tid kunde
formode. Derimod var det ofte Manden, der vilde hjem, medens
Hustruen var kommen i Aande og ønskede en Svingom endnu,
glemmende ganske, at hun burde være sin Mandlille underdanig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
