Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Bryllupsgæsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stinge til en anden og ramte Lasses Hustru, som er Oluf
Gunnarsøns Datter paa Slinde, i Ryggen. Der Lasse det saa, stak
hans Per Jonsen i Hovedet med en Daggert, dèr døde han af.
Haver og en Hofmand, hedder Lambert, slaget en Skrædder
ihjel"[1].
Overbærenhed var nødvendig, thi sligt kunde hændes
den bedste. Kom ikke f. Eks. Albert Skeels Svigersøn, Mandrup
Due, for Skade i Raadhussalen i Malmø og dræbte Prins
Christians tyske Trompeter?[2].
En kun lidet taknemmelig Rolle var det at skulle være
Mægler mellem de stridende Parter. Dette faldt i Reglen i den
tilstedeværende gejstliges Lod. Et Held var det for denne, naar
han i Øjeblikket var uanvendelig, som hin Magister Niels, der
selv var beruset, dansede uden Præstekjole, faldt paa Gulvet og
sad og hældte Øl i sin Hue[3]. Ligeledes var det en Fordel først
at skulle forlige Parterne Dagen efter, naar de atter var ædru.
"Den 16. Juli", hedder det i en fynsk Bispedagbog, "kom
Konrektoren i Odense og meldte mig om en Kiv, der var opstaaet
i Mandags ved Brylluppet mellem ham og Rektor. De blev
forligte". – "Den 24. Juli kom Skolemester Magister Georgius og
tilstod under Taarer, at Christian Harbo var meget svag af et
Saar, som han havde tilføjet ham med sin Kniv ved Brylluppet.
Magisteren fik Tilgivelse og rejste om Natten bort til sin Familie
paa Falster"[4].
Langt værre var det paa Stedet at skulle mægle mellem de
stridende, berusede Parter. Alene med denne Udsigt for Øje var
det en hensigtsmæssig Bestemmelse, der toges paa Landemodet
i Odense 1560, at enhver Præst skulde tage bort fra Bryllup ved
ni Slæt[5]. Thi det kunde.være Livet om at gøre, naar man havde
Saadanne Folk for sig som f. Eks. Bønderne i Telemarken, om
hvilke Præsten Peder Claussøn i Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede siger: "Det meste Manddrab, som gemenlig udi
Norges Rige skeer, tildrager sig udi Thelemarken, nogle
uforskammede Djævels Kroppe med Hor, Mord, Manddrab, Kætteri,
Løslevnet, Slagsmaal og andre hoshængende Laster og Ulemper
over alle, som her i Landet bo. De havde deres største Lyst i
gammel Tid af at dræbe Bisper og Præster, Fogder og
Befalingsmænd. Til en Kirke i det Len er syv Præster ihjelslagne, og
sommesteds en eller to og sommesteds flere. Jeg har kendt een,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
