Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den sande Lyst til lovligt Ægteskab, dreves de lige lukt forbi
den lede Ægteskabsdjævel, som ogsaa her i denne Stund var
tilstede og, om end omsonst, lurede paa dem – frem imod Maalet
ind i den ene Gud-velbehagelige Ægteskabs Stat.
Lutherdommen var ikke ene om at benytte Fortællingen om
Tobias til Vejledning for Brudepar. Paa en mærkelig Maade
mødtes i Valget af dette Emne fra det gamle Testamente
de stridende Parter, Lutherdom og Katolicismen. Mere
bibelkendt som Lutherdommen var, valgte den, som vi jo har
set, den brede Behandling af hele Tobias’ Historie.
Katolicismen derimod havde indskrænket sig til Henvisning til blot
et enkelt Punkt heri.
Katolicismens Syn paa Brylluppet hvilede jo, som ovenfor
paavist, paa den Forudsætning, at her var en Synd begaaet af
menneskelig Skrøbelighed. Den katolske Vielse faldt derfor i en
dobbelt Handling: Sammengivningens Syndsbekendelse udenfor
Kirkedøren, og Brudemessens Naade over Naade ved selve
Alteret, hvor Brudeparret sluttelig af Ærefrygt for den modtagne
Velsignelse lovede at forblive endnu en Stund kyske i
deres indbyrdes Forhold.
Ganske naturligt kaldtes i Middelalderen dette Løfte efter
Tobias for "Tobiasløftet". Og herpaa lagde Romerkirken med
Rette betydelig Vægt. Thi dels stadfæstedes herigennem Kirkens
Opfattelse af den ugifte Stand som den renere, dels drog Kirken
ad denne Omvej uformærkt hele den verdslige Vielse ind under
sit Magtomraade. Hvad hjalp det nemlig, at Ægteskabet var
lovgyldigt fra den Stund, Parret var sammengivet af Brudens Værge
og Ægtesengen bestegen, naar det virkelige, ægteskabelige
Samliv dog først turde indtræde, og mellem alle samvittighedsfulde
ogsaa først indtraadte, saa og saa længe efter den kirkelige
Vielse?
Med dyb Skrift indskreves da "Tobias-Løftet" og
"Tobias-Nætterne" i den almindelige Bevidsthed overalt, hvor
Romerkirken i Middelalderen ret fæstede Rod. Og med sædvanlig
Menneskekundskab vidste Kirken at føje let forstaaelige
Anskuelsesbilleder til i Form af Skikke, der kunde paa engang
dybsindigt udlægges og tillige virke underholdende. Hvor var det
f. Eks. ikke baade bibelsk og morsomt at anbringe en levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
